Herremode til hede dage: Tips til sommerens påklædning

Herremode til hede dage: Tips til sommerens påklædning

Sponsoreret indhold

Sol, høje temperaturer, varme dage og lune aftener – sommeren er en pragtfuld tid på året, men den kan hurtig blive en svedig affære, hvis du har det forkerte tøj på. For kvinder er der masser af valgmuligheder i form af sommerkjoler, flagrende nederdele, toppe, lette bluser og korte shorts, men hvordan holder du egentlig kropstemperaturen nede som mand samtidig med, at du klæder dig stilfuldt?

Fortvivl ikke, hjælpen er nær. Vi har nemlig samlet nogle gode tips til, hvordan du klæder dig pænt og behageligt i sommersæsonen. Der er nemlig nogle nemme og helt enkle tommelfingerregler, du kan følge, så du ikke falder om af hedeslag, fordi din arbejdsplads ikke tillader korte bukser.

Den tidløse klassiker

Et godt mundheld siger: Hvis det fungerer, så er der ingen grund til at lave det om. Det er i høj grad en filosofi, der kan overføres til sommertøj, og i særdeleshed til den klassiske kortærmede poloshirt. Den er stilren, elegant, komfortabel og går til det meste. Kombinér den med et par chinos eller slacks, eller et par lange shorts, hvis du gerne må være helt afslappet i tøjet. Træk et par sandaler eller lette sejlersko på fødderne og voilá – så er du hurtigt blevet sommerklar.

Det er generelt ikke svært at finde en smagfuld poloshirt til rimelige penge, men hvis du værdsætter kvalitet, så er det en god idé at kigge efter brands som Tommy Hilfiger, Ralph Lauren, Calvin Klein og BOSS.

Vælg lette materialer

Når solen bager fra oven og luftfugtigheden er høj, så er det vigtigt, at huden kan ånde. Vær derfor opmærksom på at købe bukser og overdele i lette, luftige materialer. Det kan for eksempel være naturlige, behagelige og åndbare materialer som hør, bomuld, linned, morbærsilke eller viscose. Syntetiske materialer har nemlig ofte tendens til at være svedfremkaldende, hvilket kan være både ubehageligt og give nogle knap så flatterende plamager.

Derfor er det bedst at undgå materialer som nylon, polyester eller akryl, da disse ikke giver luft omkring kroppen på varme sommerdage.

Løst og komfortabelt

Oversize-moden har længe været trendy blandt både kvinder og mænd, og den egner sig især til sommervarme dage, hvor stramtsiddende tøj hurtigt kan blive ubehageligt. Et par løse, lette jeans eller khakishorts kombineret med en oversize t-shirt, løs skjorte eller en klassisk crewneck er det perfekte sommeroutfit til den stilbevidste mand.

Det bedste ved oversize-moden er, at den er nem at følge. Overalt bugner butikkerne af løse snit og komfortable designs, som kan dresses op eller ned efter behov, så du behøver ikke at ofre hverken oceaner af tid eller penge for at få sommergarderoben i hus.