Tre musthaves til sommergarderoben

Tre musthaves til sommergarderoben

Sponsoreret indhold

Sommersolen banker meget snart på hos vejrguderne, og lige om lidt er det tid til bare ben i sommerkjoler, lakerede tånegle i sandaler og fregner under sommerhatten. Det kalder på et skift i garderoben.

Mangler du inspiration til noget nyt, der kan pifte dit sommerlook 2021 op? Så guider vi dig her til tre musthaves, som får dig til at stråle af solskin og god stil.

Alt, hvad der er hæklet

Under coronakrisen fik mange en ny hobby, og gamle dyder som hækling hittede i hjemmene. Og selvom vi ikke længere er tvunget indendørs, så varer håndværkets opblomstring ved. Det betyder, at det hæklede tøj nu også er at spotte i modebilledet.

Du kan få nærmest alt i hæklede kvaliteter. Er du vild med det hæklede look, kan du gå all in og investere i en hæklet sommerkjole. Du kan også tage trenden med til stranden ved at iføre dig en lækker, hæklet bikini eller pakke håndklædet og vandflasken i en hæklet strandtaske. Eller hvad med en hæklet sommerhat, der beskytter mod solens UV-stråler?

Hækling skaber flotte mønstre og kan udforme fine motiver som blomster eller tern. Det giver en helt særlig udstråling til dit outfit, som passer perfekt til den danske sommer.

Lækre print fra Lala Berlin

Et brand, der ikke er til at komme uden om denne sommer, er eksklusive Lala Berlin. Lala Berlin er blandt andet kendt for sine karakteristiske print, der er inspireret af mønsteret på Mellemøstens tørklæder kaldet “kufyia”. Du er ikke i tvivl, når du ser de fine print, der leder tankerne mod ørkenens bagende sol – dét har vi brug for, når sommerferien endnu engang bliver hjemme i Danmark for manges vedkommende.

Mærket står for kulturel diversitet i unikt design og byder på alt fra accessories som tasker og hatte til flagrende kjoler og nederdele, T-shirts, toppe og meget mere sommertøj.

Lala Berlin er garant for høj kvalitet, som blandt andet kommer til udtryk gennem de lette og naturlige materialer. Cashmere, silke og blød bomuld gør mærket perfekt til de varme sommerdage, der venter forude.

Friske pangfarver som pink

Sommeren er ofte en anledning til at skrue op for farverne. I år er ingen undtagelse, og især pink er populær hos modeskaberne. Den iøjnefaldende, klare farve får enhver til at blomstre op og gør dig i godt humør.

Brug farven som en del af dit outfit eller som en detalje i en accessory. Eller gå all in og iklæd dig den sprælske pink fra top til tå. Du kan for eksempel mikse en pangfarve med et af sommerens to andre musthaves: oversize kjoler og monokrome blazere og jakkesæt. Vi lover, at du skaber blikfang med et enkelt, lækkert, pink jakkesæt.