Har du sukkersyge? Så kan du blive hjemme

Diabetes-patienter skal behandle sig selv. Det giver overskud til at fokusere på de problemer, patienterne tumler mest med. Det er formålet med en ny arbejdsmetode på Steno Diabetes Center Nordjylland

Diabetes-patienter skal behandle sig selv. Det giver overskud til at fokusere på de problemer, patienterne tumler mest med. Det er formålet med en ny arbejdsmetode på Steno Diabetes Center Nordjylland
Det er muligt at få udleveret materialer, så man kan tjekke sit insulintal hjemmefra. Arkivfoto: Henrik Louis
Diabetes-patienter skal behandle sig selv. Det giver overskud til at fokusere på de problemer, patienterne tumler mest med. Det er formålet med en ny arbejdsmetode på Steno Diabetes Center Nordjylland
- Hvis vi kan få patienterne til at indrapportere, hvad deres største problemer er, kan vi gå lige til sagens kerne og ramme mere præcist med vores behandling, siger professor Niels Ejskjær. Foto: Claus Søndberg
Diabetes-patienter skal behandle sig selv. Det giver overskud til at fokusere på de problemer, patienterne tumler mest med. Det er formålet med en ny arbejdsmetode på Steno Diabetes Center Nordjylland
Hvert år afholder Diabetesforeningen en diabetesdag til oplysning om diabetes. Arkivfoto: Martin Damgaard
Diabetes-patienter skal behandle sig selv. Det giver overskud til at fokusere på de problemer, patienterne tumler mest med. Det er formålet med en ny arbejdsmetode på Steno Diabetes Center Nordjylland
Niels Ejskjær arbejder på Endokrinologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital. Foto: Claus Søndberg
Diabetes-patienter skal behandle sig selv. Det giver overskud til at fokusere på de problemer, patienterne tumler mest med. Det er formålet med en ny arbejdsmetode på Steno Diabetes Center Nordjylland
Den nye fremgangsmetode skal sikre, at den enkelte patients livskvalitet opretholdes. Arkivfoto: Henrik Louis
Diabetes-patienter skal behandle sig selv. Det giver overskud til at fokusere på de problemer, patienterne tumler mest med. Det er formålet med en ny arbejdsmetode på Steno Diabetes Center Nordjylland
Nogle patienter har behov for et besøg af lægen, for at hjemmebehandlingen føles tryg. Arkivfoto: Colorbox

SUNDHED: Om få år vil mange diabetespatienter kunne slippe for at tilbringe tid i venteværelser på sygehuse og i stedet sidde derhjemme eller på arbejde og måle blodtryk og blodsukkerindhold - og måske ligefrem selv tage blodprøver.

Konsultationen med sygeplejerske eller læge vil ofte foregå via nettet og med telemedicinske løsninger.

Nogle patienter har behov for et besøg af lægen, for at hjemmebehandlingen føles tryg. Arkivfoto: Colorbox

Det er blot én af de grundlæggende tanker bag det nye Steno Diabetes Center Nordjylland, som ventes at stå klar i 2022.

Centeret har blandt andet “digital sundhed" som særkende - et princip, der bygger oven på de erfaringer, som Region Nordjylland har haft med en telemedicin-ordning for patienter med KOL og med hjertesvigt.

Diabetes
  • En kronisk stofskiftesygdom, hvor patienten har kronisk forhøjet blodsukker.
  • 320.545 danskere har diabetes - af dem er cirka 35.000 nordjyder.
  • Hvert år dør omkring 1300 danskere af sygdommen.
  • Det svarer til tre procent af alle dødsfald i Danmark.
  • 60.000 danskere ved endnu ikke, at de har type 2-diabetes.
  • 300.000 danskere skønnes at have forstadie til diabetes (prædiabetes).
  • 1 ud af 18 danskere har diabetes.
  • I gennemsnit får 79 danskere hver dag konstateret diabetes.
  • Sundhedsministeriet vurderer, at diabetes hvert år koster det danske samfund cirka 3,2 milliarder kroner til blandt andet behandling, pleje og tabt produktion.

Kilde: Region Nordjylland og Sundhedsministeriet

Princippet i Region Nordjylland er lidt anderledes end generelt for Steno-diabetescentre i de andre regioner.

Hjemme, hvis det er bedst

- Den oprindelige tanke var at etablere et centralt behandlingssted på Aalborg Universitetshospital, som patienterne kunne flokkes omkring, men i Region Nordjylland vender vi det lidt rundt. Vi vil ikke være centrale, men decentrale i vores tilgang. Vi vil nemlig gerne tilbyde behandling i borgernes eget hjem, når det er muligt - og når det er en god løsning for borgeren. På den måde håber vi at skabe mere lighed i vores behandlingstilbud, siger professor Niels Ejskjær, der ganske vist sidder fysisk på Endokrinologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, men som fra 1. januar hører under Steno Diabetes Center Nordjylland.

- Hvis vi kan få patienterne til at indrapportere, hvad deres største problemer er, kan vi gå lige til sagens kerne og ramme mere præcist med vores behandling, siger professor Niels Ejskjær. Foto: Claus Søndberg

Ifølge Niels Ejskjær har det vist sig, at der er en sammenhæng mellem geografiske forhold, yderområder i Danmark og en knap så vellykket diabetesbehandling. De præcise årsager kendes ikke, men det kan hænge sammen med faktorer som afstanden til den nærmeste praktiserende læge, mulighed for offentlig transport og de ressourcer, den enkelte patient har.

- Hvis ens diabetes ikke er velbehandlet, kan man risikere at få senkomplikationer. Det kan blandt andet være problemer med synet, nyresvigt og sår på fødderne, som kan føre til amputationer af foden eller i de værste tilfælde hele benet. Derudover kan der være større risiko for dårligt kredsløb, hjerteproblemer og blodpropper i hjernen, siger Niels Ejskjær.

Fokus på forebyggende behandling

- Det er kendt og dokumenteret, at man - hvis man behandler sin diabetes bedst muligt - nedsætter risikoen for senkomplikationer kraftigt. Vi har eksempelvis 100 større amputationer om året i Region Nordjylland, og det er værd at sætte forebyggende ind - og selvfølgelig med intensiv behandling, når skaden er opstået, siger Niels Ejskjær og tilføjer, at ikke færre end 70 millioner kroner er øremærket til netop “digital sundhed" på finansloven for i år.

- En del af den forebyggende behandling vil kunne ske på afstand af sygehuset, men det er også vigtigt at sige, at ikke alle mennesker med diabetes er egnede til den form for behandling. Der vil stadig være mange, der har behov for at kunne besøge hospitalet. Hvis man først har fået et synstab, nyresvigt eller et fodsår, bliver man naturligvis fulgt intensivt på hospitalet. Vi skal sikre, at folk får den rette dosis sundhedsydelse til rette tid og på rette sted. Der er sikkert nogle, der får for meget og nogle, der får for lidt. Vi skal finde balancen, så vi både tilgodeser patienternes behov og det økonomiske regnestykke, siger professoren.

Steno Diabetes Center Nordjylland
  • Steno Diabetes Center Nordjylland er stiftet pr. 1. januar 2018, og ledende overlæge Poul Erik Jakobsen begyndte 1. februar i stillingen som centerdirektør.
  • Ca. 5.500 patienter ventes årligt at modtage behandling på Steno Diabetes Center Nordjylland, der placeres ved det nye supersygehus i Hospitalsbyen mellem Gistrup og Aalborg Øst.
  • Centeret ventes at være i fuld drift i 2022 og etableres i et samarbejde mellem Region Nordjylland og Novo Nordisk Fonden, der har doneret 795 mio. kr. til centeret over de næste 10 år.
  • Centret er ét ud af fem centre for diabetes - ét i hver region - og er dermed en del af et nationalt netværk.
  • Centrene arbejder for, at danskere med diabetes får bedre og længere liv med færre komplikationer og øget livskvalitet.

Kilde: Novo Nordisk Fonden og Region Nordjylland

Samtidig med det nye Steno Diabetes Center Nordjylland er Region Nordjylland også - af Danske Regioner - udpeget til at arbejde med “værdibaseret styring" og “patientrapporterede oplysninger i diabetes", som er en ny måde at inddrage patienterne på.

Flere nuancerede beskrivelser

Metoden går ud på at få en nuanceret beskrivelse af, hvad der giver mening og værdi for den enkelte patient.

- Det er oplysninger, der kun kan komme fra patienten, og indtil nu har vi nok ofte været uvidende om, hvad der giver mening for den enkelte.

- I den bedste mening har vi i høj grad givet patienten den behandling, som vi har anset for at være den bedste. Vi skal ikke ændre selve behandlingen, men i højere grad lytte og tage hensyn til den enkeltes behov, siger Niels Ejskjær.

Niels Ejskjær arbejder på Endokrinologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital. Foto: Claus Søndberg

- Man kan sige, at vi indtil nu har vi arbejdet ud fra en strategi om, at vi er tilfredse med de mål, vi opsætter for os selv. Nu skal vi direkte spørge patienten om, hvad der giver mening og værdi for ham eller hende. Og der er altså stor forskel på, om man er en 21-årig fodboldspiller eller en 82-årig enkefrue. Det betyder rigtig meget i vores tilgang til behandlingen, siger Niels Ejskjær.

- Som det er nu, måler vi eksempelvis blodtryk, blodsukker, gennemgår medicinlisten og kigger på fødderne, og så er den tid, der er sat af til undersøgelsen, i mange tilfælde gået. Og så nåede patienten måske aldrig at sige, at det eneste, han ønsker sig, er at komme til sit barnebarns konfirmation og ikke lige kan komme til behandling dén dag, siger Niels Ejskjær.

Den nye fremgangsmetode skal sikre, at den enkelte patients livskvalitet opretholdes. Arkivfoto: Henrik Louis

Professoren fortæller, at man har ansat en internationalt førende specialist, som skal drive projektet videnskabeligt og udforme spørgeskemaer på en så intelligent måde, at relevante oplysninger kommer frem INDEN mødet med lægen. Det skal hjælpe lægen til at give en bedre behandling. Når man både har de konkrete data, som patienten selv har målt, og derudover også en viden om, hvad der betyder noget for patienten, kan man ved konsultationen fokusere på det, der giver mest værdi for den enkelte.

- Kun patienten kan svare på, hvad der giver meningen for ham eller hende. Med den nye metode kan man måle, hvor meget sygdommen tynger borgeren, og hvor meget diabetes bekymrer og fylder i hverdagen. Nogen kan måske ikke lide at tage medicin, nogle er bekymrede for fremtiden. Ved hjælp af det validerede spørgeskema kan vi få oplysninger om ting, vi normalt ikke får at vide, siger Niels Ejskjær.

National handlingsplan
  • De seneste 20 år er antallet af danskere med type 2-diabetes fordoblet. Årsagen er flere overvægtige, inaktive danskere, men også en generelt ældre befolkning, bedre opsporing af de syge samt bedre medicinsk behandling.
  • Op mod halvdelen af de personer, der får diagnosticeret type 2-diabetes, har allerede fået en følgesygdom som nyresvigt, hjerte-kar-sygdomme, nervebetændelse eller blindhed, når diagnosen stilles.
  • Det er baggrunden for, at regeringen i november i fjor sendte en ny national diabeteshandleplan på gaden med det formål at bekæmpe diabetesepidemien.
  • Handlingsplanen løber fra 2017 til 2020.

Kilde: Sundhedsministeriet

Metoden skal kædes sammen med den samlede strategi om at behandle så mange diabetes-patienter uden for hospitalet og bedst muligt.

- Hvis vi kan få patienterne til at indrapportere, hvad deres største problemer er, så kan vi gå lige til sagens kerne og ramme mere præcist med vores behandling. Hvis vi kender en persons tre største udfordringer med diabetes, så kan vi starte der og tage fat fra den “tunge ende", når vedkommende møder op på sygehuset, siger Niels Ejskjær.

Bedre behandlinger

Udover “digital sundhed" og “patientrapporterede oplysninger" er en anden del af taktikken i Steno Diabetes Center Nordjylland også at lade udviklingen blive drevet af den kliniske forskning. Det betyder, at kliniske forskningsresultater direkte skal føre til nye og bedre behandlinger.

En af Niels Ejskjærs forskningsinteresser er diabetiske nerveskader, som blandt andet kan give nedsat følesans og risiko for fodsår. Der kan også opstå skader på de nervebaner, som forsyner de indre organer. I den forbindelse - og i samarbejde med forskere fra Aalborg Universitet - er Niels Ejskjær i gang med et projekt, der skal opdage tegn på diabetisk nerveskade så tidligt som muligt, inden folk oplever symptomer.

På den måde kan man fokusere kræfterne på at udvikle en forebyggende og beskyttende behandling eller i det mindste noget, som kan forsinke udviklingen af diabetisk nerveskade.

Hvert år afholder Diabetesforeningen en diabetesdag til oplysning om diabetes. Arkivfoto: Martin Damgaard

Et andet projekt foregår sammen med forskningscenteret Mech-Sense på Aalborg Universitetshospital, og her undersøges i alt 200 voksne med diabetes.

Projektet retter sig mod skader i mave-tarm-systemet og er netop begyndt. I første fase koncentrerer forskerne sig om type 1-diabetes, men efter planen skal tilsvarende undersøgelser gennemføres af borgere med type 2-diabetes i løbet af 2018.

Diabetes 1 og 2 - hvad er forskellen?
  • De to almindeligste typer diabetes er diabetes 1 og diabetes 2.
  • Diabetes 1: Rammer oftest børn eller yngre voksne, men der er også ældre mennesker, som pludselig får sygdommen. Forskerne ved ikke, hvad der udløser diabetes 1 og sygdommen kan derfor heller ikke forebygges eller helbredes.
  • Ca. 30.000 danskere har diabetes 1 og udgør dermed ca. 10 procent af diabetikerne herhjemme.
  • Diabetes 2: Rammer primært voksne. Sygdommen er arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i en vis grad forebygges.
  • Knap 290.000 danskere har diabetes 2 (inkl. diabetes 1½) og udgør dermed langt den største gruppe af diabetikere herhjemme. Dertil kommer ca. 60.000 danskere, der går rundt med en uopdaget diabetes 2. Det skønnes, at ca. 300.000 har forstadier til diabetes 2 (prædiabetes). 30-40 procent af prædiabetikere udvikler diabetes 2 inden for 3,5 år.

Kilde: Diabetesforeningen

Niels Ejskjær vil også gerne sætte ind overfor diabetes hos børn og unge, for det giver god mening at tage fat så tidligt som muligt, da diabetes er en livslang tilstand.

- Eksempelvis ser vi ofte, at det kan gå galt i puberteten, hvor de unge har helt andre ting i hovedet og ikke tager tilstrækkeligt hensyn til diabetes. Men kroppen glemmer ikke, hvad den har været udsat for, så en ikke velreguleret diabetes vil kunne hævne sig senere. Det er i de tilfælde, at senkomplikationer vil dukke op, siger Niels Ejskjær.

Så selv om man først om fire år vil kunne flytte ind i den bygning, der fremover skal bære navnet Steno Diabetes Center Nordjylland - og som skal opføres som en 4000 kvadratmeter stor bygning ved siden af det nye supersygehus mellem Aalborg og Gistrup - er man allerede nu i fuld gang med forskningsaktiviteter og med at udmønte de strategier, der skal bringe den nordjyske forskning og behandling af mennesker med diabetes frem.

Hvad tænker du...?

Mere fra forsiden

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.