Rabarber med balsamico, jordbær og vanilleis

Så er det rabarber tid

Så er det rabarber tid

MAD: Rabarber indeholder i sig selv et strejf af jordbærsmag, og den kommer for alvor frem i kombinationen med jordbær som i denne ret. Opskriften er fra svenske MAT & VÄNNER

Sådan gør du

Vanilleis: Kog mælk og fløde sammen med sukker og vanillestænger. Lad det køle let af. Pisk æggeblommerne i, og varm det forsigtigt op under piskning - det må ikke komme i kog igen. Fisk vanillestængerne op, og kør massen i en ismaskine, eller stil det i fryseren, og rør i det ca. hver halve time, indtil det er frosset, for at undgå, at det krystalliserer.

Kom sukkeret på en pande, og smelt det ved middel varme. Når det er helt smeltet og lettere ravfarvet, tilsættes balsamico og vand, og lad det koge sammen til en ensartet masse. Tilsæt rabarber, og lad det koge, til rabarberne er møre, men stadig med lidt bid. Tag rabarberne op med en hulsi, og lad væsken på panden simre, til det bliver en tyk og cremet konsistens.

Ved servering: Anret rabarberne på tallerkener sammen med de friske og de frysetørrede jordbær samt vanilleis. Dryp balsamicocremen over, og server med det samme.

Find flere lækre desserter på www.madogvenner.dk

Ingredienser

(Dessert til 4 pers.)
• 4 spsk sukker
• 4 spsk balsamico
• 2 spsk vand
• 500 g rabarber, skrællede og skåret i tern
• 8 jordbær - evt. 20 g frysetørrede jordbær*

Vanilleis
• 2 ½ dl mælk
• 2 ½ dl fløde
• 125 g sukker
• 2 vanillestænger, flækkede
• 5 æggeblommer, past.

*Kan købes fx på www.specialkoebmanden.dk eller www.alttilkager.dk.

Mere fra forsiden

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.