Sådan kan renoveringer øge værdien på din bolig

Hvis du vil øge værdien på din bolig, batter det mere at energirenovere boligen eller istandsætte tag og vinduer frem for at udskifte køkken og bad

Hvis du vil øge værdien på din bolig, batter det mere at energirenovere boligen eller istandsætte tag og vinduer frem for at udskifte køkken og bad
Bor du i en ældre bolig fra 1960’erne eller 1970’erne, kan det ofte betale sig at isolere loftet, siger Torben Strøm, der er formand for Dansk Ejendomsmæglerforening. Foto: /ritzau/Jan Grarup

DANMARK: Det er ofte en dyr affære at udskifte vinduerne eller lægge nyt tag på parcelhuset, men i bedste fald kan forbedringerne være med til at fastholde eller øge værdien på din bolig.

Vil du sikre din boligs værdi på lang sigt, er det en god idé at prioritere istandsættelser og vedligeholdelse af netop tag og vinduer, mener Curt Liliegreen, der er direktør for Boligøkonomisk Videncenter.

- Vinduer har stor betydning for energimærket, som yngre købere især lægger vægt på, men vinduer er også med til at sikre boligen mod problemer med råd, siger han.

Beregninger fra Statens Byggeforskningsinstitut viser, at forbedringer på boligen, som øger energimærket til én klasse højere, typisk øger boligens værdi med 800 kroner per kvadratmeter.

Bor du i et hus fra 1960’erne eller 1970’erne, kan det ofte betale sig at isolere loftet, udskifte vinduerne, lave hulmursisolering eller montere pladebatts på husets facade for at isolere bedre, siger Torben Strøm, der er formand for Dansk Ejendomsmæglerforening.

Går du og overvejer at sælge huset? Så skal du være opmærksom

Men det er en dårlig idé at energirenovere, hvis du har planer om at sælge inden for få år.

- Så vil du på ingen måde blive honoreret i salgsprisen, i forhold til hvad det koster at lave energiforbedringen, siger Torben Strøm.

Han mener, at en generel og regelmæssig udvendig og indvendig vedligeholdelse af huset, er det bedste, man kan gøre for at sikre værdien på huset.

Han fraråder at udskifte køkkenet for at få huset til at se mere attraktivt ud, hvis det gamle køkken i øvrigt fungerer.

- Tænk, hvis man bruger 150.000 kroner på det, og køberen så gerne vil have et andet køkken alligevel, siger han.

Bor du i et område, hvor priserne generelt er høje, så er der større sandsynlighed for at få investeringerne hjem igen, mens det langt fra er sikkert i landdistrikterne.

Det gælder for eksempel Guldborgsund, Lolland, Vordingborg, Odsherred, Kalundborg og Norddjurs Kommune samt de fleste kommuner på Fyn og i Nord- og Vestjylland foruden de største byer Odense og Aalborg, siger Curt Liliegreen.

Til gengæld vil renoveringer med større sandsynlighed tjene sig selv hjem igen i Nordsjælland, København og Københavns omegn, Roskilde, Ringsted, Odense, Kolding, Esbjerg, Aarhus og Aalborg.

Det handler derfor om at målrette forbedringerne til det købersegment og de indkomstgrupper, der efterspørger en bolig i netop dit område.

- Du skal ikke kun tænke på, hvad du selv synes er fedt, men også hvad markedet vil have, siger Curt Liliegreen.

Tre ud af fire hjertestop sker derhjemme qereargteag
De huse, villaer og lejligheder med energimærke A, der er blevet solgt det seneste år, har haft en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 22.732 kroner.
Boliger med energimærke G, der er det laveste, er blevet solgt med en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 10.699 kroner.
Den gennemsnitlige kvadratmeterpris stiger med godt 7000 kroner ved at opgradere fra energimærke G til C.
Kilde: Boligsiden.dk.

Hvad tænker du...?

Mere fra forsiden

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.