5 uvaner der gør dig fed

Her får du de 5 mest almindelige (og rigtig slemme) kostfælder.

Her får du de 5 mest almindelige (og rigtig slemme) kostfælder.
Arkivfoto: Colourbox

DANMARK: Sætter du ind her, kan du opnå en stor slankegevinst - uden at du behøver kaste dig over avancerede slankekure, tælle kalorier eller sige farvel til alle livets goder.

Mange mænd er lidt for tykke, selvom de generelt spiser en fornuftig kost. Ofte er årsagen nogle enkelte uvaner, hvor sundhedskæden hopper helt af. Kan du genkende nogle af uvanerne, og bliver du bedre til at få styr på dem, kan du ikke bare lette trykket på badevægten. Også dit kolesteroltal, blodtryk og mentale overskud får det bedre.

DRIKKER FOR MANGE FLYDENDE KALORIER

Derfor er det slemt: Flydende kalorier mætter langt dårligere end kalorier i fast form. Årsagen er, at en stor del af vores appetitregulering beror på at tygge på maden og mave-tarm-systemets arbejde med at fordøje den. Begge dele springes stort set over, når vi drikker vores energi, hvilket gør, at vi spiser lige meget mad, uanset om vi indtager flydende kalorier eller drikke fri for kalorier.

Situationen tilspidses af, at de flydende kalorier ofte indtages som reaktion på tørst. Kroppen er altså slet ikke sulten, og alligevel fylder vi energi på den. Hvad skal kroppen så gøre? Forståeligt nok har den ikke rigtig andet valg end at lægge kalorierne i (fedt)depot.

Sådan retter du op: Væn dig til at slukke tørsten i vand. Almindeligt postevand er og bliver nemlig den bedste hydreringskilde. Skal der smag til, så er sort kaffe, te, danskvand og isvand med et par limeskiver i gode alternativer. Kunstigt sødede drikke kan bruges, men her skal du være opmærksom på tilsætningsstofferne og de potentielle syreskader på tændernes emalje. Af gode grunde bør du begrænse sukkersødet sodavand og saftevand, men også juice, øl, vin og spiritus hører til hverdagens flydende kaloriefælder.

Det samme gør energidrikke - både af Red Bull-typen og dem, mange drikker under træning. Mælk bør du også være opmærksom på. Selv et glas skummetmælk indeholder næsten tre skefulde sukker, så skyller du dagligt sådan et par glas ned, er der mange kalorier at spare. Faktisk svarer kalorieindholdet i letmælk 1:1 til sodavand. Skummetmælken ligger på 80 pct. af kalorierne i en appelsinsodavand.

Sådan taber du fedt og bygger muskler SAMTIDIG

SPISER ALT FOR MEGET TIL AFTEN

Derfor er det slemt: Spiser du for meget i et enkelt måltid, giver du kroppen flere kalorier, end den har brug for. Det resulterer i et væld af hormonelle signaler, som blot lægger overskudskalorierne i depot. En stor del af dem havner, hvor de gør allermest ondt, nemlig inde i bughulen, mellem organerne, og det skyldes, at det er her, der løber flest blodkar og dermed er bedst afsætning af overskudsenergien.

Derudover dræner overspisning dig for energi. Du kender sikkert siestaeffekten efter et alt for stort og tungt måltid. I stedet for at bidrage med masser af power binder maden så meget blod i fordøjelsessystemet, at hjernens iltforsyning daler, og du blot orker at slænge dig i sofaen med remoten i hånden. Resultatet er dobbeltslemt, fordi aktivitetsniveauet falder, mens du forspiser dig i kalorier.

Sådan retter du op: Har du ikke spist siden frokost, er det naturligt at sluge aftensmaden. Men appetitreguleringen kører 15-20 minutter forsinket, så du kan reelt være i gang med tredje portion, før du opdager, at du er mæt. Det kan undgås, hvis du får spist et reelt eftermiddagsmåltid, som fx består af en skive rugbrød med ost eller kødpålæg suppleret med et par gulerødder. Frygt ikke måltidets kalorier. Dem sparer du så rigeligt igen ved aftenbordet.

Du skal stadig undgå at lade vanen styre ved aftensmaden. Derfor er det en god idé at skrue på et par ekstra knapper. En af disse går ud på at anrette en passende portion ude i køkkenet og undlade at stille gryderne ind på spisebordet. Tager du mindre bidder og holder en pause mellem hver mundfuld, forlænger du spisetiden. Husk, at det tager tid for hjernen at registrere, hvad der spises. Du bør derfor ikke spise din portion på under et kvarter.

Sådan går du dig til et vægttab

FÅR FOR MANGE TOMME KALORIER

Derfor er det slemt: Mange mænd er bevidste om at spise sundt og mådeholdent til måltiderne. Alligevel bliver dellerne ved med at være der, fordi der mellem dagens rigtige måltider lige hapses nogle tomme kalorier hist og pist. Det kan være et par stykker chokolade fra mødebordet eller en eftermiddagskage. Det kan være en fransk hotdog, når der betales for benzinen, eller en chokoladeskildpadde, når der handles i Netto. Ofte sker det helt ubevidst hen over hele dagen.

I andre tilfælde finder kalorieorgiet sted på bestemte tidspunkter - ofte i tidsrummet mellem aftensmåltid og sengetid. Slik, chokolade, chips, kager og andre kilder til tomme kalorier liner sig op og stryger nærmest upåagtet indenbords og spænder ben for vægttabet. Det altoverskyggende problem er, at lækkerierne trænger sig på uden for vores naturlige appetitregulering. Påvirkningen af lystcentrene er massiv, og derfor er der ingen naturlig stopklods, selv efter indtag af mange hundrede kalorier, og konsekvensen aflæses ubarmhjertigt på vægten.

Sådan retter du op: Der er ofte tale om passiv overspisning. Derfor er et godt redskab, at du registrerer alt, hvad du spiser og drikker. Prøv hen over et par dage at skrive alt - og vi mener virkelig alt - hvad du stopper indenbords, ned. Det kan være på et stykke papir, men også gerne i en app som fx Lifesum eller MyFitnessPal. Alene proceduren med at skrive ned skærper dit fokus på, hvor synderne sniger sig ind.

Næste skridt er at finde en strategi for at komme påfyldningen til livs. Tænk over, hvilke situationer der er særlig udfordrende, og bryd med vanen. Det kan være ved kun at tanke benzin ved betalingsautomater eller kun handle på fyldt mave, så fristelsen er lav. Det kan være at undlade at have slik og andet liggende i køkkenskabet og fx også ved at opstille meget letforståelige regler som “Jeg spiser ikke kage i hverdagen" eller “Kun frugt er tilladt som hverdagens TV-hygge".

SPISER FOR MEGET BRØD, GRYN OG KARTOFLER

Derfor er det slemt: Landarbejderkulturen smitter stadig af på vores kostvaner, men i dag er fysisk markarbejde afløst af en inaktiv livsstil. Det gør, at de stivelseskilder som brød, kartofler, ris og pasta, der før gav os energi til arbejdet, nu buldrer kulhydrater ind i blodet og skaber blodsukkerstigninger.

Kroppens reaktion er at modregulere ved at udskille insulin og deponere overskudskalorierne som fedt i bughulen. Det gælder også, selvom du spiser fuldkornsprodukter, for energimængden og blodsukkerbelastningen er stort set den samme. Det gode ved fuldkorn er de sunde følgestoffer.

Sådan retter du op: Vil du undgå fedtdeponering, er der kun to muligheder: Enten får du rørt dig en hel masse hen over dagen, eller også skruer du ned for stivelseskilderne. Øv dig i at sammensætte måltiderne af store mængder grønsager, godt med protein fra kød, fisk eller fjerkræ og blot en enkelt håndfuld stivelse.

Du bør vælge grove grønsager som broccoli, blomkål, ærter og hvidkål, der alle giver både tænder og mave noget at arbejde med. Vær opmærksom på, at modellen med at reducere stivelsen ikke kun gælder for aftensmåltidet. Også morgenens gryn og frokostens rugbrødsmadder står for skud.

FÅR FOR MEGET FEDT

Derfor er det slemt: Fokus i slankemedierne ligger i stigende grad på kulhydraterne, der er udråbt til at være den helt store fedmesynder. Faktum er dog, at fedtet i maden fortsat kan være mindst lige så stor en skurk. Pr. gram rummer fedt mere end dobbelt så mange kalorier som kulhydrat og protein, og det medfører, at fede madvarer helt naturligt øger kalorieindtaget. Tag fx en sødmælksbaseret yoghurt, som rummer tæt på dobbelt så mange kalorier som en mager variant.

På pålægssiden er det endnu mere markant, for en almindelig kødpølse indeholder over 250 kcal pr. 100 gram, mens en mager skinke eller et kyllingebryst ligger nede omkring 100 kcal. Vælger du madvarer uden at skele til fedtindholdet, risikerer du at proppe to til tre gange flere kalorier indenbords end nødvendigt, og det kan være en udfordring at finde den nødvendige tid til at motionere dem af.

Sådan retter du op: Det er en rigtig god idé at lege fedtdetektiv og sammenligne deklarationerne på dressinger, saucer, mejeriprodukter, pålæg og kødudskæringer. Synes du, at det bliver for besværligt, så orientér dig efter Nøglehulsmærket. Det er en officiel mærkning, der hjælper dig med at navigere mod et sundere - og typisk også mere fedtfattigt - valg.

Lad dig til gengæld ikke blænde af lightsymboler. Der er meget misinformation på det område, og du kan sagtens opleve, at den ene producents lightleverpostej er federe end konkurrentens almindelige variant. I dressinger, kager og desserter ledsages et reduceret fedtindhold ofte af en øget mængde sukker, og så er du lige vidt.

Hvad tænker du...?

Mere fra forsiden

Det er ikke alene politik, der er på spil til kommunalvalget, men også pengepungen hos nogle danskere.

Tusinder af danskere oddser på kommunalvalget

To timer efter åbning af valgsteder havde 11,5 procent på udvalgte valgsteder i hele landet sat deres kryds

Mange vælgere har stemt fra morgenstunden

Bård Wiggen bliver assistenttræner i FC København fra nytår. Han var også ansat i klubben fra 2008 til 2011.

FCK erstatter Brian Priske med gammel kending

Ifølge DMI blev efteråret 2017 det vådeste siden 1998

Vi har haft det vådeste efterår i næsten to årtier

Jesper Søvndal tilskriver sin familie og pædagogerne i sin barndoms børnehave grunden til sin kreativitet.

Bagedyst-Jesper: Sådan blev jeg så kreativ

Annonce

Filialdød giver bedre og billigere online lån

Lægeforeningen vil også forbyde rygning uden for skolens matrikel. Nogle kommuner har allerede gjort det.

Læger vil have fjernet al rygning i folkeskolen

Kandidaterne til kommunal- og regionsvalg kan nå at flytte stemmer, helt frem til at stemmestederne lukker

Slutspurt: Hver 10. beslutter sig først i dag

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.