Når forsikringen ikke dækker: Har du sne-sikret din carport?

Sneen kan nemlig hurtig blive for tung oven på carporten. Kollapser taget, er det ikke sikkert, at din forsikring dækker.

Sneen kan nemlig hurtig blive for tung oven på carporten. Kollapser taget, er det ikke sikkert, at din forsikring dækker.
Foto: Colourbox (arkiv).
FRI: ”Det tør nok snart. Eller også blæser det væk.”


Sådan tænker de fleste om den sne, der lægger sig på taget af carporten. Men det er ikke hvert år, at problemet bare forsvinder af sig selv. I vintre med store snemængder kan sneen lægge sig lag på lag og stille og roligt omdannes til komprimeret sne, som kan blive nærmest chokerende tung. Faktisk så tung, at der er risiko for, at carporten kollapser. Og hvis det sker, er det slet ikke sikkert, at forsikringen dækker skaden for husejeren.

Lyngsøe, der producerer stålcarporte, har beregnet, at ”gammelt” komprimeret sne i en tykkelse på blot 40 centimeter kan veje over to tons på et areal svarende til taget på en almindelig carport. Det er de færreste carporte, der er konstrueret til at klare vægten af to biler. Brancheforeningen Forsikring & Pension oplyser, at en dækning af skaden er betinget af, at husejeren ikke har kunnet undgå skaden. Med andre ord påhviler det ejeren at forebygge skaden ved at fjerne noget af sneen i tide. Det er naturligvis altid en konkret vurdering, der afgør sagen, men husejeren er forsikringsmæssigt alt andet lige dårligere stillet, hvis sneen uhindret har kunnet udvikle sig til at veje flere tons.

Alle husejere bør derfor ifølge Lyngsøe sørge for at få fjernet sneen - inden den hober sig op og når at blive komprimeret. Med en stige og en blød kost vil man som regel kunne nå al sneen og få den fejet ned. Det er iøvrigt meget let og hurtigt at gøre, så længe der er tale om nysne.

Ifølge Lyngsøe vejer nysne mellem 20 og 100 gram per liter, afhængig af hvilken temperatur, det falder ved. Med tiden ”falder den sammen”, og komprimeret sne kan veje i nærheden af 400 gram per liter. Det betyder, at én kvadratmeter med 40 centimeters snetykkelse kan veje 160 kg. På et typisk carport-tag på 18 kvadratmeter løber det op i over to tons.

Hvad tænker du...?

Mere fra forsiden

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.