Udsatte unge placeres på efterskoler

Der er en million kroner at spare om året ved at sende unge på efterskole frem for på institution

Udsatte unge bliver placeret på en efterskole i stedet for andre opholdstilbud, fortæller formanden for Efterskoleforeningen. Arkivfoto: Colourbox

Der er en million kroner at spare om året ved at sende unge på efterskole frem for på institution

HELE LANDET: Udsatte unge, der ville have haft bedre af at være på en døgninstitution, ender i nogle tilfælde på en efterskole.

Sådan lyder kritikken fra flere efterskoleledere, skriver Politiken. Avisen har foretaget en rundspørge blandt landets 249 efterskoler. 72 har svaret.

To tredjedele siger, at de har en eller to elever, som ikke burde være på skolen, fordi de er udsatte og har brug for mere målrettede tilbud.

Ti efterskoler svarer yderligere, at de mistænker kommuner for at bruge skolerne som et billigere alternativ.

Efterskolen Smededal i Mørkøv på Vestsjælland er en af dem. Skolen får hvert år en til to elever, som ikke burde være der, fortæller forstander Mads Granlien.

- Som efterskole kan man godt føle, at man får en ung placeret, fordi det er en del billigere end for eksempel at sende dem på et opholdssted, siger han.

Sparer en million

Ifølge tal fra Kommunernes Landsforening og Efterskoleforeningen kan en kommune spare over en million kroner årligt ved at sende en ung på efterskole frem for på institution.

Formanden for Efterskoleforeningen, Troels Borring, "genkender fint" billedet af, at udsatte unge bliver placeret på en efterskole i stedet for andre opholdstilbud.

- Vi møder problemstillingen med jævne mellemrum, men ikke hele tiden. Det er heldigvis en lille gruppe af vores elever, der er socialt udsatte, og den er blevet mindre de seneste ti år, fordi der er blevet gjort meget ved det via kommunernes og efterskolernes samarbejde, siger han.

Karoline Amalie Steen, der er kontorchef i Kommunernes Landsforenings Center for Vækst og Beskæftigelse, siger, at KL har "tillid til", at kommunerne gør det rigtige for den enkelte elev.

- Vi skal huske på, at der hver gang er tale om en individuel og konkret vurdering af, hvad der er det rigtige for den enkelte unge, og det kan være en svær balancegang. Både kommunerne og efterskolerne har et ansvar, siger hun.

/ritzau/

Mere fra forsiden

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.