Tricket der får ovnen ren helt uden hårdt arbejde

En beskidt og fedtet ovn er svær at undgå, når man anvender sin ovn til madlavning næsten dagligt.

Arkivfoto: Colourbox

En beskidt og fedtet ovn er svær at undgå, når man anvender sin ovn til madlavning næsten dagligt.

DANMARK: Og selv om der findes et hav af gode husråd, til hvordan man får ovnen ren og pæn igen, er det ikke alle råd, der er lige gode for din ovn, forklarer husholdningsekspert Ann-Alicia Thunbo Ilskov.

Rengøringsmetoden afhænger af din ovn. Mens nogle ovne klarer rengøringen for dig, kræver andre ovne, at du selv må i gang med arbejdet.

Ifølge Ann-Alicia Thunbo Ilskov har de fleste af os enten en pyrolyseovn, en katalyseovn eller en helt almindelig ovn.

Og det er sidstnævnte, som mange tror, er forbundet med hårdt og krævende arbejde.

- Det er faktisk meget simpelt og kan klares med en omgang brun sæbe, siger hun.

Også husholdningsekspert Anne Grete Rasmussen, der i mange år har været fagekspert hos Bolius, råder til at bruge det gamle effektive husråd.

- Det er bare vigtigt, at det er brun sæbe af den hårde slags, som har en pH-værdi på mellem 11 og 13 frem for almindelig flydende brun sæbe, som ligger på 8, siger hun og forklarer, at jo mere basisk sæben er, desto bedre opløses fedtstofferne.

På med sæben og tænd ovnen

Tag bradepande, rist og sidderibber ud. Fjern det værste skidt med en glasskraber, tør af med en klud, og smør ovnen ind i brun sæbe.

Tænd ovnen på 100 grader, og lad sæben virke, indtil den begynder at boble. Sluk og lad ovnen køle af. Rengør med en våd svamp, og tør efter med en klud.

Brug handsker, da sæben kan være hård for hænderne.

Bradepande, rist og sidderibber kommer du i en plastikpose med brun sæbe, og lader det stå natten over. Så er det nemt at skylle rent dagen efter.

Har du derimod en pyrolyseovn, har den et indbygget rengøringsprogram. Dog slipper du ikke helt for en smule arbejde, da bradepande og rist også skal rengøres manuelt med brun sæbe.

Fjern det værste snavs med en glasspatel, inden du lader ovnen køre sit program.

Programmet opvarmer ovnen til omkring 400 til 500 grader, og det er de meget høje temperaturer, som forkuller fedt- og sukkerresterne, så de bliver til aske.

Når ovnen har kørt sit program, fjerner du asken med en fugtig klud.

At køre et rengøringsprogram er energikrævende og koster omkring 15 kroner, fortæller husholdningsekspert Anne Grete Rasmussen, som derfor råder til, at man af og til rengør ovnen med brun sæbe.

Rengøring med brun sæbe kan efterlade lugt, og derfor råder hun til, at man vasker efter med en våd klud duppet i eddike, da det neutraliserer lugten.

Har du en katalyseovn, har den også et indbygget rengøringsprogram. I modsætningen til en pyrolyseovn fraråder Anne Grete Rasmussen, at anvende brun sæbe.

Hun råder i stedet til almindelig rengøringsmiddel, som er knap så hård for emaljen.

Ann-Alicia Thunbo Ilskov råder til, at du som tommelfingerregel rengør ovnen hver anden måned, og tager det værste snavs i opløbet.

Rengør din ovn i tre trin

- Fjern det værste snavs med en glasspartel.

- Anvend rengøringsmiddel efter typen af ovn.

- Lad bradepande, rist og sidderibber stå natten over i en pose med brun sæbe.

Kilde: FruGrøn.dk.

/ritzau/FOKUS

 
luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.