Tesla lancerer elektrisk lastbil og lynhurtig sportsvogn

Elbilproducenten Tesla har ved en begivenhed i Los Angeles lanceret sin første lastbil nogensinde.

Elbilproducenten Tesla har ved en begivenhed i Los Angeles lanceret sin første lastbil nogensinde.
All Rights Reserved Tesla

USA: Den amerikanske elbilproducent Tesla har torsdag aften lokal tid lanceret to store nyheder ved en begivenhed i Los Angeles.

Først og fremmest præsenterede Tesla sin nye satsning: En lastbil, der kan køre 800 kilometer i høj fart og med fuld last på en enkelt opladning.

Teslas karismatiske stifter, Elon Musk, gav ved begivenheden ikke en pris på den kommende lastbil, men han siger, at en normal diesellastbil er "20 procent dyrere per mil end Teslas lastbil".

Det er endnu uvist, hvornår lastbilen kommer på markedet.

Mens det var forventet, at Tesla ville lancere en lastbil, så var aftenens anden afsløring mere overraskende.

Ekstrem acceleration

Tesla lancerede således også en ny version af sportsvognen ved navn Roadster. Og den bliver ifølge Elon Musk historisk hurtig.

Den nye Roadster kan således accelerere fra 0 til 60 mil i timen (knap 97 kilometer i timen) på 1,9 sekunder. Dermed bliver det den hurtigst accelererende, masseproducerede bil nogensinde.

Den nye Roadster har plads til fire personer og kan køre 1000 kilometer på en enkelt opladning. Den forventes at blive sat til salg i 2020.

/ritzau/

Hvad tænker du...?

Mere fra forsiden

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.