Spansk prinsesse undgår fængsel - hendes mand gør ikke

Skattesnyd koster Iñaki Urdangarín seks år bag tremmer, mens hans kone, prinsesse Cristina, slipper for straf.

Den spanske konges svoger Iñaki Urdangarín kendes skyldig i skattesnyd og får seks år og tre måneders fængsel. Prinsesse Cristina, som var det første medlem af kongefamilien tiltalt i en straffesag, blev frifundet. Foto: Jaime Reina/Scanpix

Skattesnyd koster Iñaki Urdangarín seks år bag tremmer, mens hans kone, prinsesse Cristina, slipper for straf.

SPANIEN: Den spanske konges svoger Iñaki Urdangarín kendes skyldig i skattesnyd og får seks år og tre måneders fængsel.

Prinsesse Cristina, som er det første medlem af kongefamilien tiltalt i en straffesag, blev frifundet. Hun risikerede flere års fængsel.

Cristina skal dog betale en bøde for at svigte sin borgerpligt, hedder det i dommen fra retten i Palma de Mallorca.

Prinsesse: Jeg vidste intet

Prinsessen har under retssagen sagt, at hendes mand stod for økonomien, og at hun ikke havde kendskab til skattesvindel.

Iñaki Urdangarín skal ud over fængselsstraffen betale en bøde på 512.000 euro, der svarer til 3,8 millioner kroner. Anklageren havde krævet 19 og et halvt års fængsel.

Den 51-årige prinsesse, der er søster til Spaniens kong Felipe, er det første medlem af kongefamilien, som har været anklaget i en retssag.

Retssagen blev indledt efter en seks år lang efterforskning af velgørenhedsfonden Nóos Foundation, som ledes af Urdangarín.

Sammen med prinsesse Cristina ejede Urdangarín et firma, som angiveligt tjente store summer på at trække penge ud af Nóos.

Cristina har forklaret, at hendes eneste rolle i firmaet var, at hun tillod sit navn anvendt.

Svindel for mange millioner

Ifølge anklagemyndigheden blev Nóos brugt til skattesvindel for mange millioner kroner.

15 andre var også tiltalt i sagen. Blandt dem er Diego Torres, som var en af Urdangaríns forretningspartnere.

Han blev idømt otte år og seks måneders fængsel. Han skal desuden betale en bøde på seks millioner euro, knap 45 millioner danske kroner.

Da kong Felipe i 2014 afløste sin far på tronen, lovede han i sin kroningstale, at det skulle være slut med skandaler i det spanske kongehus.

Med ham som konge ville spanierne få en "retskaffen, ærlig og gennemsigtig" embedsførelse.

Prinsesse lagt på is

Det fik hans søster omgående at føle.

Prinsesse Cristina blev frataget sine kongelige forpligtelser og blev bedt om at holde sig væk fra officielle familiearrangementer.

Han fratog også sin storesøster titlen som hertuginde af Mallorca.

/ritzau/Reuters

Mere fra forsiden

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.