Sony øjner mulighed for at overgå 19 år gammel rekord

Elektronikgiganten Sony har opjusteret sine forventninger til hele året, der kan blive det bedste nogensinde.

Elektronikgiganten Sony har opjusteret sine forventninger til hele året, der kan blive det bedste nogensinde.
Foto: Colourbox

Japanske Sony, der blandt andet laver elektronik og film, har hævet sine forventninger til hele året.

Sony ser nu et driftsresultat på 630 milliarder yen, 35,6 milliarder kroner, i regnskabsåret, der slutter med marts.

Hvis det resultat bliver nået, så vil Sony ifølge Reuters slå sin tidligere rekord på 526 milliarder yen, der blev sat i 1998.

Det var året, hvor Sonys resultater var svært hjulpet af lanceringen af den første Playstation og biografhittet "Men in Black".

For perioden juli til september, har Sony haft et driftsoverskud på 204 milliarder yen, en firdobling fra samme periode sidste år.

Sidste år var kvartalet hårdt ramt af en lang række hændelser. Værdien af sensorer til mobiltelefoner blev nedskrevet, salget af batteridivisionen kostede på balancen og det store jordskælv, der ramte Kumamoto-regionen, gav ekstra udgifter.

Der købes mere software til Playstation4

Specielt divisionen i Sony, der udvikler og sælger sensorer, har oplevet et markant løft i overskuddet i kvartalet.

Og inden for computerspil er det gået godt, hvor Sony nyder godt af salg af konsollen Playstation4 og spil dertil. Her steg omsætningen til 433 milliarder yen, et markant plus på 35 procent.

- Denne markante stigning var hovedsageligt på grund af en stigning i salget af software til Playstation4 og konsoller, skriver Sony.

Sony Music havde også et forrygende kvartal med en omsætningsfremgang på 38 procent til 207 milliarder yen.

/ritzau/

Hvad tænker du...?

Mere fra forsiden

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.