Sidste udkald: Planlæg selv din nytårsrejse

Sådan planlægger du selv din nytårsrejse i sidste øjeblik

Arkivfoto: Torben Hansen

Sådan planlægger du selv din nytårsrejse i sidste øjeblik

DANMARK: Hvorfor ikke hoppe ind i det nye år i en af disse byer, som skruer helt op for charmen, når kl. slår midnat nytårsaften. I samarbejde med hotelsøgesiden trivago har vi samlet en oversigt over seks forskellige destinationer, hvor du kan fejre nytåret med manér.

London

Nytår i London er noget helt specielt. For at få bedst udsyn til fyrværkerishowet ved London Eye og Big Ben skal man have billetter (som nu er udsolgt). Fortvivl dog ikke: Uden billet kan du stadig se fyrværkeri fra f.eks. Millennium Bridge eller Southwark Bridge.

Transport

Fra København kan du flyve direkte til London Gatwik med bl.a. Ryanair, Easyjet og Norwegian. En returbillet koster ca. 1.100 kr. og opefter med rejsedatoer 28/12/2016 til 2/1/2017. Fra Billund kan du bl.a. flyve direkte med Ryanair og British Airways for ca. 1.500 kr. retur på samme datoer.

Hotel

Femstjernede Ace Hotel London Shoreditch ligger centralt i London. Et dobbeltværelse koster ca. 2.000 kr. per nat for to personer. Palmers Lodge Hillspring er et vandrerhjem, som ligger et stykke uden for centrum (Big Ben kan nås med metro på 15 minutter uden for myldretid). Her koster et dobbeltværelse i nytårsperioden ca. 950 kr. pr. nat for to personer.

Prag

Prag er smuk året rundt, og tilbyder meget for pengene. Oplev fyrværkerishowet fra en af Prags mange broer eller ved bredden af Moldau floden. Du kan også booke et nytårscruise på floden med buffet og DJ for ca. 1.100 kr. per person.

Transport

KLM flyver fra Billund til Prag via Amsterdam for ca. 3.000 kr. med rejsedatoer d. 29/12/2016 til 3/1/2016. Czheck Airlines flyver fra København direkte til Prag for ca. 1.500 kr. på samme rejsedage.

Hotel

Tjek ind på firstjernede Myo Caruso Prague, som ligger centralt i byen for ca. 1.400 kr. per nat for et dobbeltværelse inkl. morgenmad.

Beograd

Vil du feste hele natten, skal du tage til Serbiens hovedstad. Beograd er en af Europas bedste festbyer med natklubber placeret overalt: På både/rafts langs flodbredderne, i broer og centralt i byens gamle bygninger. Husk at reservere bord på en af natklubberne i god tid.

Transport

Air Serbia flyver direkte fra København til Beograd for ca. 3.000 kr. retur med rejsedatoer d. 28/12/2016 til 3/1/2017. På samme datoer kan du flyve fra Billund med Brussels Airlines og Air Serbia via Bruxelles for ca. 3.800 kr. retur.

Hotel

Tjek ind på femstjernede Falkensteiner Belgrade, som ligger nær festbådene ved blok 15 i Beograds nye bydel. Et dobbeltværelse i nytårsdagene koster ca. 830 kr. per nat for to personer.

Vilnius

Hvis nytårsaften skal være romantisk og budgetvenlig, så er Vilnius i Litauen et godt bud. Her kan du få luksushoteller, som er til at betale. Se byens fyrværkerishow på den centrale plads Cathedral Square eller fra en af byens roof-top-barer.

Transport

SAS flyver Direkte fra København til Vilnius. Det koster fra 4.500 kr. Baltic Air flyver retur for ca. 2.300 med en mellemlanding på dagene 26/12/2016 til 2/1/2017. Wizzair flyver direkte fra Billund til Vilnius. Priserne ligger ca. på 560 kr. retur med rejsedatoer d. 28/12/2016 til 4/1/2016.

Hotel

Bo på firstjernede Radisson Blu Hotel for ca. 815 kr. per nat for et dobbeltværelse inkl. morgenmad. Hotellet ligger uden for centrum men har en roof-top-bar, som tilbyder en fantastisk udsigt over byen.

Rom

Er du til dans og sang nytårsaften, så er Rom noget for dig. Trastevere-kvarteret byder på dette samt diverse italienske delikatesser og Prosecco i spandevis alt imens fyrværkeriet lyser nattehimlen op.

Transport

Norwegian flyver fra København til Rom Fiumicino og retur for ca. 1.800 kr. med rejsedatoer 30/12/2016 til 04/01/2017. Lufthansa flyver fra Billund til Rom på samme datoer med en mellemlanding. Priserne ligger ca. på 2.900 kr.

Hotel

Trastevere Colors ligger centralt i Trastevere-kvarteret. Et dobbeltværelse over nytåret koster ca. 1.000 kr. per nat inkl. morgenmad.

Reykjavik

I Reykjavik er det ikke kun fyrværkeri, der lyser nattehimlen op. Hvis du er heldig, kan du også opleve det smukke Nordlys, som opstår når partikler fra solen rammer atmosfæren ved jordens magnetiske poler. Smag Islands signatursnaps, Brennivín, som i folkemunde omtales, som den sorte død på grund af flaskens sorte etiket og drikkens heftige virkning.

Hotel

Bryggjukaffi Hostel tilbyder dobbeltværelser med delt bad fra ca. 560 kr. per nat. Hotellet ligger små tre kilometer fra Reykjavik centrum.

Transport

WOW air flyver direkte fra København til Reykjavik. Priserne ligger på ca. 2.900 kr. med rejsedatoer 29/12/2016 til 04/01/2017. Fra Billund kan du komme afsted i samme periode for ca. 3.800 kr. med Ryanair og EasyJet.

Priserne er vejledende. Der tages forbehold for prisændringer.

Kilder: www.trivago.dk og www.mikonomi.dk

 
luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.