Selvsikker og komfortabel

Den nye Jaguar XF Sportbrake byder på elegance og adræt afsæt

Den nye Jaguar XF Sportbrake byder på elegance og adræt afsæt
Bagagerummet er med sine 565 liter rimeligt. Det er dybt, men bunden er høj, og taglinjen lav, så der er ikke plads til store kasser.
Den nye Jaguar XF Sportbrake byder på elegance og adræt afsæt
Kabinen er klassisk. Såvel digital instrumentering og den store 12,3 tommer skærm virker godt og er indpasset med stil.
Den nye Jaguar XF Sportbrake byder på elegance og adræt afsæt
Modellen er mere en såkaldt shooting brake frem for en rendyrket stationcar, men den byder på et fint kompromis.
Den nye Jaguar XF Sportbrake byder på elegance og adræt afsæt
Jaguar XF Sportbrake har sin helt egen udstråling. Vægten er lagt på det sportslige frem for plads.

BILER: En god forhistorie skader aldrig. Det ved folkene bag det genfødte Jaguar-bilmærke om nogen.

Men det gør jo heller ikke noget at forny sig.

Derfor går fabrikken flere veje, hvor nye høje modeller som F-Pace, E-Pace og den kommende elektriske I-Pace sender krystalklare og cool signaler fra "Swinging London", mens den mere noble og store XF holder på formerne og bevarer en smule "stiff upperlip" og landadel stil.

Det gælder også stationcar versionen af den nye XF-generation, der kom på gaden for et par år siden, og som hos Jaguar hedder Sportbrake, men som helt i mærkets ånd sagtens kunne overtage den gamle Volvo-betegnelse, "Herregårdsvogn".

Bare med den tilføjelse, at der her mere er tale om en såkaldt shooting brake, hvor der er lagt mere vægt på det køremæssigt adrætte frem for rendyrket praktikalitet.

Konkurrenter i sigtekornet

Det er nemlig bl. a. biler som Volvo V90, Audi A6 Avant, Mercedes E-klasse og BMW 5-serie Touring, der ligger i sigtekornet for den rummelige Jaguar, vi tester i R Sport-version med en 180 hk dieselmotor og automatgear, som er en af de motorvarianter, importøren satser på til firmafolket.

Det vil dog være i business-versioner med andet udstyr.

Vores testbil, som koster 770.000 kr. plus levering, er også pænt udstyret og har ydermere ekstraudstyr for 173.000 kr., som bl. a. omfatter et kæmpe glaspanoramatag, Jaguars Activity Key, som er en nøgle, der er integreret i et gummiarmbånd, samt digitale instrumenter og koncernens største touch Promultimedieanlæg med 12,3 tommer skærm.

Den beskatningsmæssige værdi for samme motorvariant i Pure Business-versionen, som er standardudstyrsniveauet for firmafolket, begynder ved 474.000 kr.

De, som går efter en XF Sportbrake, forventer, at den kører sportsligt. Men den skal også i en vis grad have plads til både familiens medlemmer og pakkenelliker og grej til en gang fritidsaktiviteter.

Kabinen er klassisk. Såvel digital instrumentering og den store 12,3 tommer skærm virker godt og er indpasset med stil.

God benplads

Vi kan svare ja til første ønske og delvist nikke til det andet.

Der er god plads på bagsædet, hvor der er plads til lange ben og især også er højt til loftet.

Bagagerummet er med sine 565 liter rimeligt, men ikke overvældende.

Selv om det er dybt, betyder en høj bund og lav loftshøjde, at der ikke er den store plads, hvis du f.eks. skal have en mountainbike med et strittende styr om bord. Her er der mere regulær plads i selv en almindelig VW Passat Variant.

Men lad os se på præstationerne:

XF Sportbrake, der er bygget med brug af masser af aluminium, er nemlig trods sin størrelse køreglad og knusende sikker på vejen, hvor den fører sig frem med samme selvsikkerhed, som vi ser i jubelscenerne hos hjemmepublikummet efter scoring i Premier League.

Det hele holdt godt på plads af en bagvogn med selvregulerende luftaffjedring og en vægtfordeling, der hedder 50/ 50.

Det giver en fornem balance mellem det sportslige og komfortable, hvor bump i vejen stryges elegant ud. Her matcher den 180 hk diesel fint XF’eren og spiller perfekt sammen med den ottetrins ZF-gearkasse.

Det er dog en motor, som snakker med og lyder metallisk under koldstart og acceleration. Brændstoføkonomien på 20,8 km/ l er til gengæld godkendt for en bil af den størrelse.

Imponator-effekt

Du skal vælge en XF Sportbrake på grund af den britiske charme, imponator-effekten og gadgets som f.eks. ubådsperiskopet af en gearvælger, der selv kører op i instrumentbordet, eller den omtalte Activity Key, som er et plus, hvis du svømmer eller dykker.

Gearskifteren med drejeknappen, der kendes fra de fleste koncernprodukter, virker fint i det daglige, men giver anledning til mange drej, hvis du skal parallelparkere.

Klassisk instrumentering

Til gengæld kan du så glæde dig over, at der på de indre linjer er dømt mere klassisk stil med et stænk af herreværelse og "english club". Bag rattet har du udsigt til et nærmest stiligt instrumentbord, hvor det digitale layout i instrumenthuset er passet grafisk og stilistisk godt ind.

I midten af instrumentbordet troner den store 12,3 tommer skærm, der fungerer hurtigt og med god grafik. Så point her.

Den kan dog ikke klare Apple CarPlay, og det trækker ned. Finish og kvalitetsfornemmelse er i den pæne ende, men det er ikke på Audi-niveau.

På den anden side har Jaguar XF Sportbrake så mange andre værdier at byde på, at den bestemt er en overvejelse værd for dig, der vil prøve et frisk pust i en firmaklasse med mange kendte travere.

Hvad tænker du...?

Mere fra forsiden

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.