Så meget koster dine børn

Der er ingen tvivl om, at det koster mange penge at have børn. Men hvor meget løber det egentlig op i? Og hvad kan man gøre for at holde udgifterne nede?

Der er ingen tvivl om, at det koster mange penge at have børn. Men hvor meget løber det egentlig op i? Og hvad kan man gøre for at holde udgifterne nede?
Arkivfoto: Colourbox

PRIVATØKONOMI: Tøj, mad, gaver, fritidsaktiviteter og institutioner. Der er nok at bruge penge på, når man har børn.

Den seneste beregning fra Rockwool Fonden viser, at det første barn på et minimumsbudget koster 914.438 kroner de første 18 år.

Her er udgifter til eksempelvis tøj, mad, transport, aktiviteter, oplevelser og institution medregnet. Dog er beløbet fra børnechecken ikke fratrukket.

- Det viser jo, at det er dyrt at have børn, siger Ann Lehmann Erichsen, der er forbrugerøkonom hos Nordea.

Kigger man på barn nummer to, så koster det 851.045 kroner, da man går ud fra, at spædbørnsudstyr genbruges, og at der er visse stordriftsfordele forbundet med at have to børn.

Disse tal er et minimumsbudget og ikke udtryk for, hvad en normal familie i Danmark bruger. Det tal er langt højere.

- De fleste bruger flere penge på udgifter til mad, drikkevarer og tøj samt makeup og sundhed. Derudover bruger man generelt mere på kultur og oplevelser, end der er afsat i minimumsbudgettet, siger Ann Lehmann Erichsen.

Tjek dine vaner

Så hvor minimumsbudgettet for to børn i Rockwool Fondens beregninger lyder på 8174 kroner om måneden, så vil langt de fleste pars budget til to børn på månedsbasis lande på 11.611 kroner ifølge Nordeas beregninger.

Det er dog muligt at have børn uden at bruge så mange penge. Man kan ifølge Ann Lehmann Erichsen med fordel gå sine faste udgifter efter i sømmene og se nøje på sine vaner.

- Vi lever i et meget forbrugerorienteret samfund, og vi glemmer ligesom de gamle ting, som ikke koster noget. Lån bøger på biblioteket, og hyg med hjemmebag, tag på skovtur eller fisketur med madkurv. Lav et loppemarked, og sælg gammelt legetøj, siger Ann Lehmann Erichsen.

Økonomisk rådgiver hos uvildige.dk Brian Stjernholm anbefaler genbrug som en vej til besparelser for børnefamilier.

- Kig på, om der er nogen i omgangskredsen, hvor man kan arve noget udstyr, eller køb børnetøj billigt via sociale medier, siger Brian Stjernholm og fortsætter:

- Når man får sådan en guldklump - som bliver ved med at være en guldklump i alle 18 år - så kan man spare meget ved at kigge på nødvendighederne og så sige nej til noget af luksussen, siger han.

Og generelt handler det om, at købe de ting man rent faktisk har behov for.

- Køb ind de steder, hvor det er billigt, og hvor man ikke lokkes til impulskøb. Man kan også tænke i at køre sammen med andre til sportsaktiviteter, bruge cyklen frem for bilen og bruge de gratis aktiviteter, der er i nærområdet, siger han.

Minimumsudgifter til en familie på fire
Eksempler på månedlige minimumsudgifter til en familie på to voksne og to børn på henholdsvis 5 og 12 år.

Mad og drikke: 5921 kroner.

Tøj og sko: 1640 kroner.

Hygiejne og sundhed: 912 kroner.

Kultur og fritid: 1266 kroner.

Transport: 1838 kroner.

Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed

/ritzau/FOKUS

Hvad tænker du...?

Mere fra forsiden

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.