Så meget kan du nu spare på de tidligere iPhones

Der kan være penge at spare for det iPhone-hungrende danske folkefærd, efter at Apple tirsdag præsenterede tre nye modeller til samlingen.

Der kan være penge at spare for det iPhone-hungrende danske folkefærd, efter at Apple tirsdag præsenterede tre nye modeller til samlingen.
charging of smartphone

DANMARK: For har du ikke noget specifikt krav om, at din nye iPhone skal hedde enten 8, 8 Plus eller X, så kan du spare op til 1000 kroner på iPhone 7-modellen.

Det fortæller John G. Pedersen, der er mobilekspert og chefredaktør hos hjemmesiden Meremobil.dk.

- Prisen på de gamle telefoner er faktisk allerede sat ned. Prisen på iPhone 7 er allerede i går (tirsdag, red.) faldet med op mod 1000 kroner, da de nye modeller blev lanceret. Det er faktisk et af de større prisfald, vi har set fra Apples side, siger han.

Og et prisfald, som det vi nu ser på iPhone 7, er ikke uhørt.

Faktisk viser en prissammenligning, som hjemmesiden Pricerunner har foretaget for Ritzau Fokus, at priserne på de tidligere modeller har det med at falde kraftigt, når der kommer en ny model.

Kan betale sig at vente

Tallene viser også, at selv prisen på de nye modeller har det med at falde støt i tiden efter lanceringen. Eksempelvis faldt en iPhone 7 i gennemsnit med over 500 kroner efter tre måneder og med lidt over 900 kroner efter et halvt år på markedet.

Så drømmer du om at få fingrene i den nye iPhone 8, viser historikken, at det godt kan betale sig at vente, før du slår til.

Ifølge Jyllands-Posten vil priserne på de nye iPhone-modeller herhjemme komme til at ligge fra 6199 kroner op til 10.249 kroner alt efter størrelse og model.

Spørger man John G. Pedersen, er det dog ikke nødvendigt at kaste sig over de helt nye modeller, hvis du gerne vil opgradere din iPhone.

- Som jeg ser det, er der ikke noget rationelt argument for at købe en iPhone 8 i stedet for en iPhone 7. Forskellen fra iPhone 7 til 8 er nemlig så relativt lille, at det ikke er værd at tale om, siger han.

Er du heller ikke kritisk, i forhold til om din telefon absolut skal være ny, så kan det også betale sig at købe den brugt, lyder det fra mobileksperten.

Fakta: Så meget er de tidligere iPhone-modeller faldet i pris

Her er den gennemsnitlige pris for telefonerne. Det er henholdsvis nypris, pris efter tre måneder, efter et halvt år og efter et år.

- Iphone 6: 5195 kroner / 4800 kroner / 4566 kroner / 4545 kroner. Forskel: 650 kroner.

- Iphone 6S: 5750 kroner / 4290 kroner / 4665 kroner / 4860 kroner. Forskel: 890 kroner.

- Iphone SE: 3644 kroner / 3600 kroner / 3430 kroner / 2299 kroner. Forskel: 1345 kroner.

- Iphone 7: 5790 kroner / 5299 kroner / 4872 kroner / 4698 kroner. Forskel: 1092 kroner.

- Iphone 7 Plus: 6799 kroner / 6684 kroner / 6038 kroner / 5632 kroner. Forskel: 1167 kroner.

Kilde: Pricerunner.dk.

/ritzau/FOKUS

Hvad tænker du...?

Mere fra forsiden

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.