Prinser til Star Wars-premiere: Kan selv være med i den

Prins William og prins Harry er store fans af Star Wars. I næste uge får de at se, om de selv er med i den nye film.

Prins William og prins Harry er store fans af Star Wars. I næste uge får de at se, om de selv er med i den nye film.
Foto: Scanpix/Alastair Grant

Når der i næste uge er europæisk premiere på den nye "Star Wars: The Last Jedi" i London, kommer der til at sidde to royale fans med vagtsomme øjne i salen.

Britiske prins William og prins Harry kan nemlig være heldige at finde sig selv på lærredet, skriver britiske Hello Magazine.

Deltog i en scene under optagelserne

Da filmen blev indspillet, besøgte de nemlig settet, og ifølge skuespilleren John Boyega, der spiller Finn i filmen, var de også med til at optage en enkelt scene.

I scenen er de to prinser klædt ud som stormtroopere, og det er derfor ikke til at se med det blotte øje, hvem der gemmer sig i kostumerne. Men prinserne selv vil muligvis kunne genkende scenen - hvis den altså ikke er klippet ud af den endelige film.

Det har John Boyega fortalt i et interview med BBC Radio 4. Det britiske kongehus har dog ikke ønsket at kommentere sagen.

Filmen har premiere i London tirsdag den 12. december.

/ritzau/

Hvad tænker du...?

Mere fra forsiden

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.