Politisk flertal bag licensen er ved at smuldre

SF ønsker nu sammen med en række partier at afskaffe medielicensen og i stedet finde pengene på finansloven.

SF deler ønsket om at skrotte licensen med R, DF og LA. Venstre har endnu ikke lagt sig fast på en model, men er åbne over for alternativer til licensen. Foto: Dr/Bjarne Bergius Hermansen

SF ønsker nu sammen med en række partier at afskaffe medielicensen og i stedet finde pengene på finansloven.

DANMARK: København. Den politiske opbakning til nuværende licensmodel er ved at falde fra hinanden, skriver Politiken.

Som det seneste parti i rækken trækker SF nu støtten til licensfinansieringen af DR og de øvrige public service-tilbud.

- Vi mener at man skal afskaffe licensen, som vi kender den i dag, og i stedet finansiere den fremtidige public service over skatten, forklarer SF’s medieordfører, Jacob Mark, til Ritzau.

- Licensen er ulighedsskabende, fordi direktøren betaler det samme som kontanthjælpsmodtageren og den studerende, siger han.

Forhandlingerne til et nyt medieforlig indledes til sommer.

Det eksisterende forlig er indgået mellem et bredt flertal i Folketinget.

Ønsker ikke færre midler

Det består af Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Liberal Alliance og Konservative med bred enighed om licensfinansiering.

Jacob Mark pointerer, at partiet ikke ønsker, at der kommer færre midler til public service.

- Faktum er jo, at der allerede er et alvorligt pres på DR. Det er et vilkår, de lever under. Vi mener stadig, at de skal have penge til at kunne modstå et politisk pres, siger SF-ordføreren.

SF deler ønsket om at skrotte licensen med R, DF og LA. Venstre har endnu ikke lagt sig fast på en model, men er åbne over for alternativer til licensen.

Også Socialdemokratiet, som ellers har været trofast forkæmper for licensen, åbner op for at diskutere alternativer.

- Vi bakker op om det nuværende finansieringssystem med licensen, men vi er åbne over for at diskutere andre finansieringsmodeller i forbindelse med forhandlingerne af et nyt medieforlig, siger medieordfører Mogens Jensen (S) til Politiken.

/ritzau/

 
luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.