Minibil har masser af plads

Den nye Kia Rio har masser af plads og er behageligt støjsvag. Men ellers er bilen gennemsnitlig

Den nye Kia Rio har masser af plads og er behageligt støjsvag. Men ellers er bilen gennemsnitlig
Interiøret er velfungerende, men ikke særligt spændende. Stor farveskærm koster ekstra.
Den nye Kia Rio har masser af plads og er behageligt støjsvag. Men ellers er bilen gennemsnitlig
Kia Rio er et godt bud, hvis du har behov for mest mulig plads, for der er ikke meget køreglæde.
Den nye Kia Rio har masser af plads og er behageligt støjsvag. Men ellers er bilen gennemsnitlig
Kia Rio er en pæn og velfungerende minibil, som dog kun delvist formår at imponere. På lidt for mange punkter er der tale om en gennemsnitsvare. Foto: Ebbe Sommerlund

BILER: Minibilerne har det med at gro. De vokser på alle ledder. Tag nu den nye Kia Rio som oplevet indefra ikke levner ret meget minifornemmelse.Slut med at sidde på små smalle sæder, slut med at skulle kravle ind med håret oppe i loftet. Og slut med at sidde med kufferter på skødet.

Faktisk er Rio miniklassens p.t. mest rummelige bil. Her kan man nyde udsigten fra de høje forsæder.

De velpolstrede stole støtter fornuftigt, og forholdet mellem rat, pedaler, gearstang og armlænet i døren stemmer. Selv velvoksne europæere føler sig godt tilpas her.

Pænt udstyret

Testbilen er en Rio 1,0 T-GDI Comfort, som koster 156.170 kr., mens en basis Rio leveres fra 130.306 kr., men er en halvtrist sag uden bl.a. aircondition.

Instrumentbordet ser eksklusivt ud på afstand og virker meget gedigent, men er med sit mørke, hårde plast en noget dunkel omgang, og standardudstyret omfatter kun en trist lille betjeningsskærm, for man skal helt op i topmodellen, Premium, før en syv tommer af slagsen er med om bord.

Ellers er udstyret nu pænt med aircondition, fartpilot, varme i sæderne, men også nogle triste 15 tommer stålfælge, så testbilen er peppet op med 17 tommer hjul, der koster ekstra, men pynter særdeles meget.

Kia Rio er et godt bud, hvis du har behov for mest mulig plads, for der er ikke meget køreglæde.

Altså umiddelbart ikke de store udskejelser, og det gælder også resten af vores oplevelser med bilen. Bevares, Kia er da med på noderne med en nyudviklet 1,0 benzinmotor med tre cylindre og turbo, men her i Rio formår den ikke at begejstre.

Nok er den dejlig støjsvag, ja, faktisk en af de bedste på det punkt, men motoren er svag ved lave omdrejninger, og i praksis sidder man ofte og venter på, at turboen formår at sætte gang i tingene, for man skal op over 2500 omdrejninger, før der for alvor sker noget.

Snusfornuftig

Vi har at gøre med en bil, hvor komforten er i højsædet, så fjedre og dæmpere er sat op til at glatte de fleste ujævnheder ud, og det er for så vidt lykkedes.

Men prisen herfor er en noget kedelig køreoplevelse. Kører man lidt friskt til en gang imellem, så er der ikke meget sjov bag rattet, og styringen er upræcis og understyrende.

Køreegenskaberne er skam sikre nok, men køreglæde er der i hvert fald ikke noget af. Til gengæld er der stor ros til Kia for at gøre automatisk nødbremse til standardudstyr.

Konklusion

Den nye Kia Rio lander på en gennemsnitskarakter for den noget rutineprægede præstation.

For ud over fine pladsforhold og den sædvanlige fine syv års garanti skiller den sig ikke rigtigt ud fra konkurrenterne, men vil være et godt køb, hvis du ikke går så højt op i køreglæde og vægter trygheden højt.

Hvad tænker du...?

Mere fra forsiden

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.