Lars Ulrich om Lady Gaga: Det tog 12 sekunder

Arkivfoto.

Under en middag hos Hollywood-stjernen Bradley Cooper opstod der sød musik mellem Metallicas danske trommeslager, Lars Ulrich, og den excentriske sangerinde Lady Gaga.

De musikalske megastjerner fusionerede på scenen under årets grammyuddeling søndag, da Metallica fremførte nummeret "Moth Into Flame" med popstjernen med på vokal.

I et interview med ABC-programmet "Nightline" afslører Lars Ulrich, hvordan deres optræden var kommet i stand.

- Gaga er et selvudnævnt metalhoved og en livslang Metallica-fan, fortæller den 53-årige danske verdensstjerne og fortsætter:

- Vi spiste middag sammen hos en fælles ven for fire eller seks uger siden. Så sagde jeg: "Vi skal optræde til grammyuddelingen - vil du være med?" Hun svarede "ja". Det tog cirka 12 sekunder, og det var det.

Kastede sin guitar

Ifølge Metallicas guitarist, Kirk Hammett, har popsangerinden en suveræn forståelse af heavy metal.

- Efter 35-40 minutter havde hun allerede fornemmelsen af sangen og udarbejdede vokalarrangementet sammen med James Hetfield (Metallicas forsanger, red.), roser Hammett popsangerinden.

Under søndagens show forsvandt lyden i James Hetfields mikrofon i starten af nummeret, hvilket fik Metallica-forsangeren til at kyle sin guitar i armene på en tekniker efter deres optræden.

Men trods mikrofonkikset var det en begejstret Lady Gaga, der efterfølgende lagde et foto ud på Instagram fra showet.

- En af de bedste oplevelser, jeg nogensinde har haft på en scene. Disse fyre rocker. Tak til jer, Metallica, og til jeres fans for at hylde mig og monstrene med dette øjeblik, lød det fra "Born This Way"-stjernen, der kalder sine fans for "små monstre".

Se billedet her: https://www.instagram.com/p/BQcKg3wF7Lo/?taken-by=ladygaga

/ritzau/FOKUS

Hvad tænker du...?

Mere fra forsiden

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.