Lær at spotte gemte skatte i dit hjem

Hjemmet gemmer måske på antikvitetsskatte, som kan være mange penge værd - uden du aner det

Hjemmet gemmer måske på antikvitetsskatte, som kan være mange penge værd - uden du aner det
Har du en Finn Juhl-lænestol som denne stående derhjemme, bør du nok overveje et salg. Denne stol blev solgt for 300.000 kroner på auktion. Foto: Auktionshuset Bruun Rasmussen

DANMARK: Den gamle sofa i hjørnet, maleriet på væggen, som du har arvet af bedstefar, og messinglampen på skrivebordet.

Det kan alt sammen være ting, du ikke tillægger større værdi end den nostalgiske. Men i virkeligheden kan du ligge inde med en mindre skat.

Antikviteter er i hvert fald mere populært end nogensinde, og derfor bør du altid dobbelttjekke, inden du kører morfars gamle sofa på lossepladsen.

Værdifulde møbler i mange hjem

Danske designmøbler kan man nemlig finde i mange danske hjem, og de er i meget høj kurs på markedet - især hvis det er de oprindelige modeller.

Det fortæller Kasper Nielsen, der er vurderings- og salgsdirektør hos auktionshuset Bruun Rasmussen.

- Særligt i de vestlige lande er der i øjeblikket meget fokus på det 20. århundredes design og derfor også dansk møbeldesign.

- Så når du rydder op i kælderen eller på loftet, er det vigtigt, at du kigger efter, om du har noget godt dansk kunsthåndværk eller nogle designermøbler fra det 20. århundrede liggende, siger han.

Har du derfor møbler fra danske designere som Hans J. Wegner, Arne Jacobsen eller Børge Mogensen stående, uden du måske er klar over det, bør du få det tjekket efter en ekstra gang.

Også "guld" fra Brugsen

Men det er ikke kun designmøbler, der kan indbringe gode penge i disse år. Ifølge Christian Soelberg, der er vurderingsekspert hos Lauritz.com, kan man også blive overrasket ved andre møbeltyper.

- Der er nogen hjem, hvor man har møbler stående, der er blevet købt i Brugsen for mange år siden, og som ikke var noget særligt dengang. Det er de så gået hen og blevet i dag - specielt de såkaldte FDB-møbler, siger han og fortsætter:

- Det samme gælder de første Ikea-møbler. De var nemlig af en super kvalitet, og de var lavet af nogle sjove designere. Så de er også begyndt at koste penge, og vi finder dem hos folk, siger Christian Soelberg.

Keramik og vaser

Det er ikke kun møbler, der kan vise sig at være penge værd.

Ifølge Kasper Nielsen er dansk kunst også eftertragtet, og det er ikke kun den ældre kunst, som folk vil have i dag.

- Ved dansk kunst er tendensen, at særligt nutidskunsten, altså værker udført af nulevende danske kunstnere, efterspørges af rigtig mange, siger Kasper Nielsen.

Men også dansk keramikkunst er ifølge Christian Soelberg meget populært på markedet i øjeblikket.

- Gode store keramikting er populære både herhjemme og i udlandet. Så keramikkrukker med figurgrupper og store unika-vaser med bronzelåg kan folk godt lide. Og dem er der mange, der har stående derhjemme, siger Christian Soelberg.

Knips et foto

Vil du gerne have vished for, om din sofa eller dit maleri er 5000 eller 50.000 kroner værd, behøver du ikke at spænde traileren for bilen og køre det til nærmeste vurderingshus.

Ifølge Christian Soelberg er det nok at tage en masse billeder af de ting, som du gerne vil have vurderet. Og har billederne interesse for vurderingshuset, kan de komme ud og give en vurdering på stedet.

- Så send hellere et billede for meget end et for lidt, lyder det fra Christian Soelberg.

/ritzau/FOKUS

Disse ting er hotte på markedet lige nu qereargteag
- Møbler: Danske designmøbler fra 1900-tallet er i høj kurs. Prisen afhænger dog af, hvilken periode møblet er fra - jo tidligere, desto bedre.
- Kunst: Det er ikke kun ældre kunst, der er eftertragtet. Også nutidig dansk kunst er populært blandt samlere, og det er kun blevet mere populært i løbet af de senere år.
- Vin: En god Bourgogne-rødvin med mange år på bagen kan også være mange penge værd. Særligt de franske vine er populære, men det afhænger meget af både hus og årgang.
- Armbåndsure: Grundet den stigende interesse for armbåndsure hos nutidens unge mænd, er de klassiske ure også blevet mere og mere populære med tiden. Her stiger prisen også i takt med model og årgang.
Kilde: Kasper Nielsen, vurderings- og salgsdirektør, auktionshuset Bruun Rasmussen.

Hvad tænker du...?

Mere fra forsiden

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.