Læger vil have fjernet al rygning i folkeskolen

Lægeforeningen vil også forbyde rygning uden for skolens matrikel. Nogle kommuner har allerede gjort det.

Lægeforeningen vil også forbyde rygning uden for skolens matrikel. Nogle kommuner har allerede gjort det.
Foto: Colourbox

Selv om der er rygeforbud på skolerne, er det ofte ikke nok til at forhindre folkeskoleelever i at ryge i skoletiden.

Hvis de forlader skolens område i frikvartererne, kan de sagtens nå en cigaret, inden næste time begynder.

Men står det til Lægeforeningen, skal al rygning i skoletiden forbydes. Samtidig må skolens ansatte kun ryge, hvor det ikke er synligt for eleverne.

- Når vi ved, hvor farlig rygning er for især børn og unge, så er det skræmmende, at der stadig er 9000 børn, som ryger hver dag.

- Det skal ikke være normalt for elever, at der ryges, eller at de ser deres kammerater ryge, siger Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, til Berlingske.

Skoler kan selv vælge, hvorvidt skoletiden skal være røgfri

Fem kommuner har allerede indført lignende regler, og mange andre skoler har selv valgt at indføre røgfri skoletid.

Men der er formentlig lang vej til et egentligt forbud af den kaliber. I hvert fald har regeringen droppet et tidligere Ventre-forslag om at indføre røgfri skoletid, fordi regeringspartierne ikke er enige.

Dansk Folkeparti går heller ikke ind for skrappere regler på området.

Sundhedsordfører Liselott Blixt siger til Berlingske:

- Vi skal også passe på, at vi ikke får sådan et Stasi-agtigt, gennemkontrolleret samfund, hvor man skal gemme sig for at få en cigaret, og nogen kommer og giver én en bøde, hvis man ryger på vej til svømmehallen.

En dansk undersøgelse har vist, at 9.-klasses elever, der har set lærere ryge i skoletiden, har 80 procent større risiko for selv at begynde at ryge.

/ritzau/

Hvad tænker du...?

Mere fra forsiden

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.