Læger vil dæmpe unges druk med højere alkoholpriser

Lægeforeningen ønsker, at staten fastsætter en nedre grænse for, hvor billigt øl og spiritus må sælges i danske butikker og kiosker

Lægeforeningen ønsker, at staten fastsætter en nedre grænse for, hvor billigt øl og spiritus må sælges i danske butikker og kiosker
Arkivfoto: Michael Koch

DANMARK: Det er vanvittigt, at helt unge kan drikke sig tordnende berusede i øl, der blot koster tre eller fire kroner stykket, eller i spiritus, hvor man kan købe en hel flaske for helt ned til 60 kroner.

Dette får unge til at drikke alt for meget, det bringer deres helbred i fare, og derfor skal prisen på alkohol sættes markant i vejret for at reducere unge danskeres omfattende drikkeri. Det er holdningen i Lægeforeningen, der i et nyt udspil ønsker, at der indføres minimumspriser på en genstand, så staten fastsætter en nedre grænse for, hvor billigt øl og spiritus må sælges i danske butikker og kiosker.

- Det er alt for billigt at købe alkohol i Danmark. Når et supermarked har slagtilbud på øl i sixpacks, og når man kan købe en flaske hård sprut for under 60 kroner, så betyder det, at især unge drikker mere, end hvad de ellers ville have gjort, siger Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen til Berlingske.

Priser på alkohol har været nogenlunde stabile

Lægeforeningen henviser i sit udspil til, at øl, vin og spiritus ikke er steget nær så meget som andre forbrugsvarer og derfor, relativt set, er blevet betydeligt billigere. Dette er problematisk, fordi lave priser især påvirker forbruget blandt unge, der er en særligt udsat gruppe.

Forebyggelseseksperter støtter udspillet fra Lægeforeningen. For nok vil minimumspriser næppe påvirke forbruget blandt personer, der drikker en god og dyr flaske rødvin en gang i mellem, men det vil have en effekt på dem, der køber det billigste af det billigste bare for at få alkohol. De vil ikke kunne købe helt så meget, og derfor er netop minimumspriser særligt velegnede til at dæmpe forbruget blandt unge og mindre bemidlede, vurderes det.

I Folketinget er Socialdemokraterne positivt indstillet over for udspillet, mens sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) afviser Lægeforeningens forslag:

- Politikere skal ikke bestemme, hvad en øl eller en flaske spiritus skal koste.

Hvad tænker du...?

Mere fra forsiden

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.