Kirkens Korshær råder illegale indvandrere til sort arbejde

På skjult kamera bliver medarbejdere ved Kirkens Korshær fanget i at rådgive illegale om at tage sort arbejde.

Kirkens Korshær står blandt andet for varmestuer, væresteder, herberger (som på billedet) og fixerum. Desuden rådgiver de socialt udsatte. Arkivfoto: Linda Kastrup/Scanpix 2016)

På skjult kamera bliver medarbejdere ved Kirkens Korshær fanget i at rådgive illegale om at tage sort arbejde.

DANMARK: To muldvarpe giver sig i et tv-program ud for at være illegale indvandrere på bunden af det danske samfund.

Med et skjult kamera gemt i tøjet søger de hjælp hos organisationen Kirkens Korshær. Her lyder et af rådene til dem, at de skal søge sort arbejde, hvis de ikke kan klare sig på anden måde.

Det fremgår af klip fra TV2-dokumentaren "Illegal i Danmark".

- Vi kan ikke anbefale sort arbejde. Hvis det er for at overleve, må du gøre, hvad du er nødt til, siger en anonymiseret mandlig medarbejder ved Kirkens Korshær til den ene af de to muldvarper i programmet.

En af muldvarpene har også fået hjælp til at lede efter sort arbejde på en computer.

Rådene kommer fra tre forskellige medarbejdere på Kirkens Korshærs rådgivningscenter, Kompasset.

- Det er ikke lovligt at tage sort arbejde, men det kan du jo gøre, hvis det er den eneste udvej. Jeg vil bare ikke høre om det, siger en kvindelig medarbejder og tager hænderne op for ørerne.

Tager afstand

Som konsekvens af afsløringerne har Kirkens Korshær givet de tre medarbejdere en advarsel. Samtidig er der blevet sendt skriftlige retningslinjer rundt i organisationen.

Helle Christiansen, der er chef for organisationen, beklager situationen.

- Straks vi blev bekendt med det i slutningen af februar, tog vi fat i at forbedre kvaliteten. Vi har indskærpet tydeligt, at Kirkens Korshær tager afstand fra sort arbejde. Det er farligt for personen og undergravende for samfundet, siger hun til TV2.

Hjælpeorganisationen modtager selv offentlige midler til arbejdet med de udsatte mennesker.

Kirkens Korshær blev grundlagt af sognepræst Hans Peter Mollerup under en aftengudstjeneste i Frihavnskirken i oktober 1912.

Han var inspireret af hjælpen i Storbritannien, hvor en kirkelig organisation arbejdede i slumkvartererne. Han ønskede derfor at starte noget lignende op i Danmark.

Kirkens Korshær driver herberger og forsorgshjem. Desuden står organisationen bag væresteder.

/ritzau/

 
luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.