Kina lægger an til forbud mod benzindrevne biler

Bilindustrien bør arbejde intenst på at udvikle køretøjer, som kan køre på ny energi, siger kinesisk minister.

Bilindustrien bør arbejde intenst på at udvikle køretøjer, som kan køre på ny energi, siger kinesisk minister.
Foto: Reuters/China Stringer Network

KINA: Kina lægger an til et forbud mod benzin- og dieselbiler, hvilket kan styrke produktionen af elbiler og ændre hele den forurenende bilindustri.

De kinesiske planer er udviklet, efter at Storbritannien og Frankrig har besluttet at forbyde salget af sådanne biler fra 2040 for at få stoppet ødelæggende udslip af CO2.

Den kinesiske regering ikke har nævnt nogen dato for et forbud, men udmeldingen medførte med det samme stigninger i aktiekurserne i den kinesiske bilindustri.

Den vigtigste producent af elbiler til det kinesiske hjemmemarked, BYD, steg så meget som 7,39 procent.

Energiskabende forbedringer

Xin Guobin, som er viceminister for industri og informationsteknologi, sagde ved et forum i weekenden i den nordlige by Tianjin, at hans ministerium har indledt "relevant research" på området og arbejder på at udvikle en tidsplan.

- Disse foranstaltninger vil fremme gennemgribende forandringer i miljøet og sikre momentum for udviklingen i Kinas bilindustri, hedder det i udtalelser fra Xin, som er blevet rundsendt af den statslige tv-station CCTV.

- Virksomhederne i bilindustrien bør tilstræbe energiskabende forbedringer for traditionelle biler og arbejde intenst på at udvikle køretøjer, som kan køre på ny energi, hedder det videre.

Der hersker dog ikke tvivl om, at det vil tage tid at ændre kurs. Xin har intet antydet om en tidsplan, men lederen af Den Nationale Passagerbils Sammenslutning siger, at "det vil blive en langvarig proces."

- Det vil være vanskeligt at stoppe produktionen af de traditionelle brændstofdrevne køretøjer inden for det næste eller de to næste årtier, siger Cui Dongshu til AFP.

- Måske vil vi være nået langt med passagerbiler i 2040 eller endda tidligere, men for andre produkter som for eksempel tunge lastbiler vil det være vanskeligt, hedder det.

Cui siger, at der ikke er sket meget i denne del af sektoren, og at kunderne her ikke er så bekendte med eldrevne køretøjer.

- Men det vil få meget stor betydning, når Kina beslutter at forbyde benzinbiler, fastslår han.

Kina producerede og solgte over 28 millioner køretøjer sidste år, viser tal fra internationale organisationer.

Salget af biler, der kører på ny energi, var på over 500.000 i Kina i 2016, hvilket var mere end 50 procent mere end året før, viser nationale tal i Kina.

/ritzau/AFP

Hvad tænker du...?

Mere fra forsiden

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.