Hundredvis af Mercedes-biler kører uden registreringsafgift

Knap 1000 Mercedes-biler blev indregistreret i december. 300 er siden afmeldt og har fået afgift retur.

Knap 1000 Mercedes-biler blev indregistreret i december. 300 er siden afmeldt og har fået afgift retur.

INDLAND: Massevis af nye luksus-Mercedes’er kan køre rundt på danske veje helt uden at betale registreringsafgift.

Det afslører en omfattende kortlægning af 956 Mercedes-biler, som for første gang viser, hvordan leasingselskaber systematisk kan undgå registreringsafgifter på nye biler.

Det skriver Finans.

Ud af de 956 biler, som alle blev indregistreret i december 2016, er foreløbigt 300 allerede afmeldt igen. De har fået refunderet mindst 99 procent af registreringsafgiften.

Finans afslørede i foråret, hvordan leasingselskaberne udnytter en regel i loven om registreringsafgift til få afgiften retur. Det sker, når de i et konstrueret regnestykke kan sandsynliggøre, at bilen ikke har tabt værdi ved at køre rundt på vejene.

Det er ikke rimeligt

Den nye sag om Mercedes-bilerne understreger behovet for et indgreb. Det siger flere politikere til Finans, og skatteminister Karsten Lauritzen (V) er heller ikke fornøjet:

- Jeg forarges over de historier, som kommer frem. Det er ikke rimeligt, at der er nogen, som kan køre afgiftsfrit rundt. Det mest overraskende er nok omfanget, siger skatteministeren, der afventer en redegørelse fra Skat.

Blandt de 956 Mercedes-biler, der blev indregistreret som nye i december 2016, var 825 leasingbiler.

Mercedes-Benz Danmark afviser imidlertid, at bilkoncernens succes i Danmark er båret af leasingmarkedet såvel som afgiftsspekulation.

- Vores vækst i Danmark er båret af, at forbrugerne er glade for vores modeller. En lignende udvikling kan vi se i resten af Europa, skriver salgschef Christian Kynding i en e-mail til Finans.

/ritzau/

Hvad tænker du...?

Mere fra forsiden

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.