Hotelværelset kan være en bakteriefælde

Måske skal du holde fingrene fra fjernbetjeningen

Måske skal du holde fingrene fra fjernbetjeningen
Foto: Colourbox

FERIE: Hotelværelser signalerer ferie, afslapning og forhåbentlig en god nats søvn i bløde, hvide dyner.

Men når mange forskellige mennesker passerer ind og ud af værelset, efterlader det nogle spor, som rengøringspersonalet overser.

Her er de steder på hotelværelset, som du måske skal holde fingrene fra.

De største problemer i forhold til vores sundhed, er de overflader, hvor bakterier og virus lettest kan overføres til en anden person.

Det er steder med mange kontaktpunkter - for eksempel ting, man piller ved, og så gnider sig i øjnene eller slikker sig på fingrene, mens man bladrer i noget.

Og det kan altså særligt være et problem for en person, som støder på en type bakterier eller virus, de ikke er vant til, fordi de er fra et andet land, siger Susanne Knøchel, professor ved Institut for Fødevarevidenskab og formand for Rådet for Bedre Hygiejne.

Fjernbetjeningen kan være slem

- Hotelværelser er et større problem end andre steder, fordi der hele tiden kommer ny mennesker fra nye steder, hvor der måske er et andet smittepres. Det kan afspejle sig i, hvad man har i maven og på hænderne og dermed risikoen for, at nogen har noget uheldigt med, siger Susanne Knøchel.

Fjernbetjeningen er en af de flader, der gemmer på minder fra mange fedtede gæstefingre.

En undersøgelse fra University of Houston viser, at fjernbetjeningen er blandt de mest beskidte steder på hotelværelset.

Det samme gælder ofte for telefonen, som også er i kontakt med en masse fingre, viser en undersøgelse foretaget af Rosen Reports, som testede hotelværelser med hjælp fra en mikrobiolog fra University of Arizona.

Hold fingrene fra glassene

Hvis man er bakterieangst, skal man måske også holde fingrene fra glassene på hotelværelset.

Der er nemlig set eksempler på, at glassene ikke bliver vasket ordentligt af med sæbe, men derimod bare bliver tørret af med glasrens. Det har Fox News Investigation vist ved hjælp af skjulte kameraer.

Og det er altså ikke nok, påpeger Susanne Knøchel.

Ifølge Michael René, som er lektor ved det Sundhedsfaglige og Teknologiske Institut på Metropol, kræver det dog overførsel fra hånd til mund, før man bliver syg af bakterierne.

Og derfor er det bedste råd meget simpelt:

- Hvis man opretholder en god håndhygiejne, sørger for at vaske sine fingre og i nogle tilfælde også bruger en håndsprit, vil det være en rigtig god idé. Man skal vaske hænderne, inden man spiser. Norovirus, altså Roskildesyge, vil nok være den, der er størst risiko for at fange. Hvis ikke de vasker dørhåndtaget, kan man nemt fange noget der. Det kan også være fjernbetjeningen eller køleskabsdøren, fortæller Michael René.

Sengetæppet - ulækkert men ikke farligt

Sengetæppet er et andet sted, som måske ikke lige altid bliver vasket mellem besøgene.

Her er der til gengæld ikke grund til at være bange for, at man samler noget smitsomt op.

- Det er normalt ikke et særligt aktivt overførselssted for smitte. Ens hud er en god barriere det meste af tiden. Men etisk og æstetisk er det jo ulækkert, forklarer Susanne Knøchel, formand for Rådet for Bedre Hygiejne.

Her skal man altså ikke være bange for at vælte sig i bakterier eller vira.

Til gengæld kan det måske kaste et lille nys af sig, hvis man er allergiker.

- I den sammenhæng vil det være husstøvmider, som vækster. Der vil risikoen være mere langsigtet, det kan være astmatikere, der kan få forskellige allergiske udbrud. Det er ikke noget, der er risikabelt, men de skal selvfølgelig vaskes moderat, siger Michael René.

Tre råd til god hygiejne på hotelværelset:

- Vask hænder - særligt inden du spiser. Det hjælper både på grund af sæben men også den mekaniske fjerning - at du eksempelvis fysisk tørrer af med papir.

- Desinfektionsservietter, som typisk indeholder ætanol, er effektive i forhold til bakterier, men er det ikke nødvendigvis over for norovirus. Men jo mere mekanisk fjerning, jo bedre.

- Hvis du direkte kan se, at der er beskidt, så bør du klage.

Kilder: Susanne Knøchel, formand for Rådet for Bedre Hygiejne og Michael René, lektor på Metropol

/ritzau/FOKUS

Hvad tænker du...?

Mere fra forsiden

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.