Hold barnet beskæftiget på den lange flyvetur

Larmende børn kan være en bekymring forud for den lange flyrejse. Få eksperternes råd til at gøre det til en god oplevelse for alle.

Larmende børn kan være en bekymring forud for den lange flyrejse. Få eksperternes råd til at gøre det til en god oplevelse for alle.
Der går i gennemsnit 49 minutter og 47 sekunder, før børnene udbryder: "Er vi der ikke snart?" Free/Sergey Novikov, Colourbox

København. "Er vi der ikke snart?"

Den sætning har de fleste forældre hørt, når taskerne er pakket, selerne spændt og turen - i forældrenes hoved - næsten lige er begyndt.

Faktisk går der i gennemsnit 49 minutter og 47 sekunder, før børnene udbryder netop den sætning.

Det viser en undersøgelse foretaget af Sandi Mann, som er seniorlektor på det psykologiske fakultet ved University of Central Lancashire, i samarbejde med flyselskabet Emirates.

Læs her, hvordan du hjælper børnene til en god flyvetur, når familien skifter vinterens sne og kulde ud med en lang rejse.

1) Børn skal ikke altid være musestille

- Forældre tror som regel, at deres børn ikke må forstyrre de andre passagerer. Men det dur ikke at lægge et forventningspres på børnene, der hedder, at de skal være fuldstændig rolige på hele flyveturen, mener børnepsykolog Margrethe Brun Hansen.

I stedet for at tysse på dem skal man hjælpe dem til at finde de gode aktiviteter om bord.

- Børn er som regel glade, når de skal på ferie, og de vil gerne se flyet, måske tale med de andre passagerer og ikke mindst deres egne forældre, siger børnepsykologen.

Som forælder kan man hjælpe barnet med at spotte, hvem der godt gider at tale med barnet blandt passagerer og personale.

2) Lad børnene løbe energien af sig, før I går om bord

En lang flyvetur kræver, at barnet sidder stille meget af tiden. Derfor er det smart at tænke i at få bevægelse ind, lige før man bliver plantet i flysædet.

- Det kan være en tur på legepladsen, inden I tager til lufthavnen, men det kan også være en løbetur i gaten, hvis der er plads til det, eller en hoppekonkurrence på stedet, råder Margrethe Brun Hansen.

Ikke alle børn elsker fly-mad

3) Hav praktikken på plads

Forudsætningen for den gode rejse er at have styr på det basale. Sørg for behageligt tøj til alle, som man kan bevæge sig i.

Sørg også for, at familien sidder sammen - og gerne ud til gangen, så det er let for barnet at gå en tur op og ned ad gangen.

Derudover er det også vigtigt, hvad der kommer indenbords.

- Tænk over, at børnene er mætte og tilfredse, inden de skal om bord på flyet. Det er ikke alle børn, der er lige glade for al mad, så det kan være en god idé at have dem spist af inden flyet. Det er noget lettere, end når man kommer op i flyet, og der kun er én slags mad, siger Kasper Hyllested, pressechef hos Københavns Lufthavn, og tilføjer:

- Det er afgørende for, at børn ikke bliver kede af det eller rastløse.

Man kan også sørge for at tage mad med om bord, som barnet kender i forvejen.

4) Brug tabletten rigtigt

- IPads kan være en gave, hvis de bliver brugt rigtigt. Og her mener jeg, at man skal variere iPad’en med andre aktiviteter, lyder rådet fra Margrethe Brun Hansen.

Skift mellem højtlæsning, spisning, film og en gåtur i flyet, foreslår hun.

- Tænk over, at man skal kunne bruge underholdningen uden internet. Det er ikke sikkert, at netforbindelsen kan streame fra Netflix, så hent det ned på forhånd, supplerer Kasper Hyllested fra Københavns Lufthavn.

Fakta: Så længe holder en aktivitet barnet beskæftiget, indtil det keder sig

- Spise et måltid: børn op til to år i 22 minutter. Tre-fire år i 23 minutter. Fem-seks år i 26 minutter. Syv-otte år i 27 minutter.

- Spise et måltid: børn op til to år i 22 minutter. Tre-fire år i 23 minutter. Fem-seks år i 26 minutter. Syv-otte år i 27 minutter.

- Se film: børn op til to år i 41 minutter. Tre-fire år i 62 minutter. Fem-seks år i 74 minutter. Syv-otte år i 88 minutter.

- Elektronisk spil: børn op til to år i 32 minutter. Tre-fire år i 51 minutter. Fem-seks år i 66 minutter. Syv-otte år i 83 minutter.

- Gå ned ad gangen: børn op til to år i 28 minutter. Tre-fire år i 22 minutter. Fem-seks år i 20 minutter. Syv-otte år i 20 minutter.

- Tegne: børn op til to år i 20 minutter. Tre-fire år i 29 minutter. Fem-seks år i 30 minutter. Syv-otte år i 24 minutter.

- Læse bog: børn op til to år i 19 minutter. Tre-fire år i 26 minutter. Fem-seks år i 27 minutter. Syv-otte år i 34 minutter.

Kilde: Undersøgelsen "Child Boredom Quotient" af lektor Sandi Mann.

/ritzau fokus/

Hvad tænker du...?

Mere fra forsiden

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.