Heavy-legender kommer til København til sommer

Det snart 50 år gamle heavy metal-band Judas Priest spiller i Royal Arena til juni. Det skriver Livenation.

Det snart 50 år gamle heavy metal-band Judas Priest spiller i Royal Arena til juni. Det skriver Livenation.
Foto: Ritzau/AP/Jae C Hong

De to rockbands Judas Priest og Megadeth spiller i Royal Arena i København den 10. juni 2018. Det skriver koncertarrangøren Livenation i en meddelelse.

Førstnævnte band har næsten 50 år på bagen og var et af de bands, der skabte heavy metal-genren. I sin lange, lange levetid har bandet solgt over 50 millioner album.

- Judas Priest er uden tvivl blandt de udvalgte få, der var med til at skabe heavy metal tilbage i starten af 70’erne, og de er stadig blandt genrens mest ikoniske og vigtigste navne, skriver Livenation i pressemeddelelsen.

Med sig har Judas Priest det noget yngre, men også i den verden ikoniske band Megadeth, der blev startet i 1980’erne af guitaristen Dave Mustaine, da han forlod Metallica.

På vej med nyt album

Judas Priest udgiver til næste år efter planen albummet "Firepower", som også er årsagen til, at bandet tager på turné.

- Det er fremragende. Dette er det, Priest lever for. Vi er et hårdtarbejdende metalband, der stadig laver metal efter mere end 40 år, skriver frontmand i bandet Rob Halford i meddelelsen.

Han kom til bandet i midten af 1970’erne, efter at medlemmer var kommet og gået siden starten i 1969. I en længere periode var han kendt for ofte at komme på scenen kørende på en Harley Davidson motorcykel.

Rob Halford var dermed også med i Judas Priest, da det for alvor slog igennem i starten af 1980’erne med albummet "British Steel".

Halford er også omdrejningspunktet i en af de mere aparte kapitler i Judas Priests historie.

Han forlod bandet - øjensynligt i vrede - i 1991. Han blev senere erstattet af Tim Owens, der havde ageret Halford i et hyldestband til netop Judas Priest. Halford vendte senere tilbage, efter han var sprunget ud som homoseksuel.

Megadeth, der også kommer på scenen i Royal Arena, blev skabt i 1983 og udgav sit første album, "Killing is my business... And business is Good!", i 1985. Bandet har solgt over 20 millioner albums på verdensplan.

/ritzau/

Hvad tænker du...?

Mere fra forsiden

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.