Fuldkorn får overvægtige til at spise mindre portioner

Ny dansk forskning slår fast, at en kost med fuldkorn har en gavnlig effekt for overvægtige.

Ny dansk forskning slår fast, at en kost med fuldkorn har en gavnlig effekt for overvægtige.
Foto: Scanpix/Ida Guldbæk

Man spiser mindre, når der er fuldkorn på tallerkenen i stedet for hvidt brød og hvid pasta.

Det viser et nyt omfattende studie, som forskere fra DTU Fødevareinstituttet har stået i spidsen for.

Det er lavet i samarbejde med Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet og DTU Bioinformatik. En lang række andre danske forskere har også bidraget.

50 personer, som er i risikogruppen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme eller type 2-diabetes, har deltaget i studiet, som har sammenlignet fuldkorn med raffinerede korntyper.

Med fuldkornskosten oplevede deltagerne et vægttab.

Men det er ikke den eneste positive effekt ved at skifte det hvide brød ud med grovere fuldkornsprodukter, fortæller professor Tine Rask Licht fra DTU Fødevareinstituttet.

Blodprøveanalyser fra studiet viser også, at deltagerne får mindre inflammation i kroppen, når de spiser fuldkornsprodukter.

Inflammation er kroppens reaktion på infektioner eller skader, men kroppen kan sommetider have et let forhøjet inflammationsniveau, også selv om der ikke er nogen infektion.

Hvis inflammationsniveauet i kroppen er forhøjet, kan det hos overvægtige føre til øget risiko for type-2-diabetes.

- Når deltagerne har spist fuldkorn, har de både gennemsnitligt set tabt sig, og mængden af inflammationsmarkører er gået ned, siger Tine Rask Licht.

Rug gør den største forskel

- Selv når vi kontrollerer for vægttab, kan vi se, at fuldkorn i sig selv kan nedsætte inflammationsniveauet, forklarer hun.

Forskerne har målt stoffer i urinen, som fortæller, hvilken slags fuldkorn folk har spist mest af. De har derved kunnet konstatere, at den slags fuldkorn, som gør den største forskel, er rug.

- Der er en gavnlig effekt af fuldkorn, men der er en endnu mere gavnlig effekt af at spise rug, fortæller Tine Rask Licht.

Studiets 50 deltagere er blevet tilfældigt inddelt i to grupper. Den ene gruppe har i otte uger spist en kost, hvor alle kornprodukter har været fuldkornsvarianter.

Efter en periode på seks uger med normal kost har de i otte uger spist en kost, hvor kornprodukterne var såkaldt raffinerede produkter uden fuldkorn. Den anden gruppe gennemførte studiet i modsat rækkefølge.

/ritzau/

Hvad tænker du...?

Mere fra forsiden

Annonce

Filialdød giver bedre og billigere online lån

Dansen har givet Iben Hjejle blod på tanden. Nu drømmer hun om at optræde i en musical.

Iben Hjejle afslører: Her er min nye karrieredrøm

Christian Nørgaard har været en af profilerne på Brøndbys hold, der topper Superligaen efter syv sejre i træk.

Brøndby-profil vil give den gas i jagt på VM-billet

Hver husstand vil bruge 4100 kroner ekstra på gaver, mad og drikke op til jul, spår Dansk Erhverv

Julehandlen bliver den største nogensinde

Shoppingsæsonen bliver fredag skudt i gang med Black Friday, men svindlere udnytter forbrugsfesten

Pas på: Black Friday er en festdag for svindlere

Efter 10 år som Hr. Skæg springer Mikkel Lomborg ud som musicalstjerne i Tivoli, men det går ud over familien.

Hr. Skæg som musicalstjerne: Mit familieliv lider

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.