Forsker vil gøre hjernedøde til rugemaskiner

Foreslår at man sætter en anden kvindes æg op i kvinden, der er koblet til en respirator

Genrefoto: Colourbox

Foreslår at man sætter en anden kvindes æg op i kvinden, der er koblet til en respirator

NORGE: Par og enlige må i dag rejse til lande som Mexico eller Ukraine for at få deres drøm om at få et barn med hjælp fra en rugemor opfyldt, og ofte er det ledsaget af svære overvejelser om konsekvenserne for kvindens psykiske helbred. Men ifølge en forsker ved Universitetet i Oslo behøver det ikke være forbundet med etiske dilemmaer om rugemoderens fremtid, hvis man anvender en hjernedøds livmoder på samme måde som ved organdonation. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Det forslag præsenterer Anna Smajdor, der er lektor i filosofi og ph.d. i bioetik, i dag ved en forelæsning hos organisationen Det Norske Videnskaps-Akademi i Oslo.

Hun mener, at mange romantiserer den biologiske fødsel, og at man for at løse problemer med barnløshed bør se hjernedøde som en ressource.

- Det sker, at gravide kvinder kommer ud for en ulykke, og at man går langt for at redde barnet. Derfor spørger jeg, om ikke man bør udnytte muligheden for at befrugte dem, der ikke er gravide, siger Anna Smajdor.

En række etiske problemstillinger

Indtil videre er der ingen eksempler på, at man har befrugtet en hjernedød, men det er ifølge den britiske forsker muligt. Hun henviser til en række medicinske studier, som dokumenterer, at et menneske kan leve over seks måneder, efter at tilstanden indtræffer.

Helt konkret foreslår Anna Smajdor, at man sætter en anden kvindes æg op i kvinden, der er koblet til en respirator.

- Der er ingen ydre grænse for, hvor længe de kan holdes i live, så der er ikke noget medicinsk, der taler imod det. Det eneste er, at læger i dag af etiske årsager ikke vil holde en hjernedød patient i live længe. Men hvis personen selv har ønsket det og tænkt, at man i en sådan situation vil hjælpe et barnløst par, kan det lade sig gøre, siger hun.

Thomas Søbirk Petersen, der er professor mso i etik ved Roskilde Universitet og nyt medlem af Det Etiske Råd, mener, at forslaget vil kunne løse en række etiske problemstillinger forbundet med rugemoderskab.

- I dag skal man rejse langt væk og bekymre sig over, om man kan stole på firmaet, og om kvinden bliver udnyttet. Samt om kvinden senere i livet oplever psykiske men. Det vil man undgå, hvis der er tale om en kvinde, der ikke lever videre, men selv har givet samtykke, forklarer han.

Overlæge tror ikke på ideen

Gorm Greisen, formand for Det Etiske Råd, tvivler dog på, at det kan lade sig gøre. Han er professor i pædiatri ved Københavns Universitet.

- Det lyder ret abstrakt og rejser det etisk problematiske spørgsmål om, hvorvidt man vil omgås hjernedøde patienter på den måde. Mere nærværende er der mangel på organer, og det ville være mere fornuftigt at give organerne til de patienter, der alvorligt har brug for dem, siger han.

Allan Rasmussen, overlæge på Rigshospitalet og formand for Dansk Transplantationsselskab, tror heller ikke på idéen.

- Hvis hjernen er helt død, og patienten dermed lever op til kravet for organdonation, er det en respirator, der får hjertet til at pumpe, og det kan kun fortsætte i nogle få uger, siger han.

For at filosoffens tanke skal blive til virkelighed, må man derfor ændre på den juridiske opfattelse af organdonation, forklarer Allan Rasmussen.

- Man kan godt ligge i koma og have uoprettelige skader, så hele forståelsen er væk, men så er man stadig ikke hjernedød. Dermed vil man skulle ændre den juridiske definition, siger han.

 
luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.