Facebook skal sende amerikansk udgave af "Skam"

Den amerikanske udgave af "Skam" skal blandt andet sendes på Facebooks nye tv-tjeneste.

Den amerikanske udgave af "Skam" skal blandt andet sendes på Facebooks nye tv-tjeneste.

Den amerikanske udgave af den populære norske ungdomsserie "Skam" skal blandt andet sendes på Facebooks nystartede tv-tjeneste, Facebook Watch.

Det skriver den norske public service-udbyder NRK.

Facebook Watch er en streamingtjeneste, der ventes at skulle konkurrere med tjenester som YouTube, HBO og Netflix ved at udbyde tv-indhold.

Dermed bliver den amerikanske udgave af den norske ungdomsserie en af de originale serier, som Facebook skal tilbyde sit amerikanske publikum, skriver NRK.

På forhånd var det kendt, at produktionsselskabet XIX Entertainment havde sikret sig rettighederne til den amerikanske udgave af "Skam". Men nu har selskabet altså indgået en produktionsaftale med Facebook.

Amerikansk udgave i Norge

I Norge vil NRK sende den amerikanske udgave af serien, oplyser den norske public service-udbyder.

Nyheden blev annonceret onsdag ved tv-messen Mipcom i Cannes af Facebooks chef for kreativ strategi, Ricky Van Veen.

- Da jeg først hørte om "Skam", føltes det som om jeg så fremtidens måde at fortælle historier på, siger Van Veen i en pressemeddelelse.

/ritzau/

Hvad tænker du...?

Mere fra forsiden

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.