Ejendomsskatterne ses stige med over en milliard i 2018

Ejendomsskatterne forventes at sige mærkbart næste år i takt med prisudviklingen på boligmarkedet.

Ejendomsskatterne forventes at sige mærkbart næste år i takt med prisudviklingen på boligmarkedet.
Foto: Colourbox

Staten får stadig flere penge i kassen fra ejendomsskatter, hvis man måler på det antal kroner og øre, der lander i statskassen.

Ejendomsskatterne steg marginalt til 28,5 milliarder kroner i 2017. I 2018 forventes de dog at ramme 29,7 milliarder kroner. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Danmarks Statistik.

Undersøgelsen viser de samlede ejendomsskatter, og de er steget betragteligt de sidste mange år.

- Ejendomsskatterne består af grundskyld, som i 2017 udgjorde 89 procent af det samlede provenu fra ejendomsskatter, og dækningsafgifter, som betales for blandt andet forretningsejendomme.

- Stigningen i ejendomsskatterne skyldes en stigning i grundskylden, som kun delvist blev modvirket af faldende dækningsafgifter, skriver Danmarks Statistik.

Grundværdien forventes at stige

I 2017 steg den værdi, der blev afkrævet ejendomsskatter fra, den såkaldte "afgiftspligtige grundværdi" med 0,4 procent til 1064 milliarder kroner. Den forventes at stige med 4,8 procent i 2018.

Ejendomsskatterne er dog langt fra fulgt med boligpriserne, da skatterne er reguleret, så de maksimalt kan stige med en hvis procentsats.

Det betyder ifølge Danmarks Statistik, at hvis beskatningen af et hus er steget med den maksimale skatteprocent hvert år siden 2002, er den "afgiftspligtige grundværdi" steget med 123,6 procent i 2018.

Undersøgelsen viser dog, at staten får flere af sine penge fra ejendomsskatter.

- Ejendomsskatternes andel af Danmarks samlede skatteprovenu er steget siden kommunalreformen i 2007. Andelen har siden 2009 har ligget mellem 2,7 og 3,0 procent, skriver Danmarks Statistik.

I 2005 var andelen under 2,3 procent.

- Fremadrettet bør denne procentsats snarere stige end falde. De ikke-mobile skattekilder er de mest fremtidssikre og mindst forvridende. Samtidig kan skatten på arbejde passende fylde lidt mindre, skriver cheføkonom hos Dansk Byggeri Bo Sandberg i en kommentar.

/ritzau/

Hvad tænker du...?

Mere fra forsiden

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.