Ejendomsmæglerne har travlt: Hussalget boomer

Salget af enfamiliehuse i juni måned var det højeste i 10 år, viser tal fra Danmarks Statistik

Salget af enfamiliehuse i juni måned var det højeste i 10 år, viser tal fra Danmarks Statistik
Der er gang i hussalget takket være lave renter og et generelt økonomisk opsving. Foto: Scanpix/Henning Bagger

DANMARK: Der har været fuld gang i ejendomshandlerne denne sommer, hvor salget af enfamiliehuse ifølge Danmarks Statistik har været højere end længe set.

Helt præcist blev der solgt 4696 villaer og rækkehuse i juni måned.

Det er ikke alene 10,5 procent flere end i samme periode sidste år, det er også det højeste antal handler i juni siden 2017.

Forbrugerne er optimistiske

Det bør vi glæde os over, mener cheføkonom Las Olsen fra Danske Bank.

- At der er flere handler, er et godt tegn for hele økonomien. Vi har fået flere penge mellem hænderne, og færre er låst til en bolig, som de skylder for meget i i forhold til prisen.

- Opsvinget har bredt sig til det meste af landet, og forbrugernes optimisme er sjældent set større, skriver han i en kommentar.

Den store efterspørgsel afspejler sig også i huspriserne, der steg med én procent fra maj til juni. På årsplan er stigningen 4,5 procent.

Og selv om der er risiko for, at boligmarkedet bliver overophedet, når priserne stiger kraftigt, så mener cheføkonom Steen Bocian fra Dansk Erhverv, ikke, at der er grund til at være bekymret.

- Det brede boligmarked er ikke i noget, som ligner en bobletilstand, så generelt kan vi godt tillade os at glæde os over de stigende priser på huse, da det netop markerer højere økonomisk vækst.

- Huspriserne er nu næsten nået op på niveauet fra før finanskrisen, men det er også 10 år siden, og siden har der trods alt været en del almindelig inflation, skriver han i en kommentar.

/ritzau/

Hvad tænker du...?

Mere fra forsiden

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.