Efter Golden Globe-sejr: Natportieren-stjerne undskylder

Det er ikke altid let at få fremstammet de rigtige ord, når man er under pres.

Det oplevede den britiske skuespiller Tom Hiddleston under sin takketale til prisuddelingen Golden Globe.

Her fik den 35-årige skuespiller nemlig sagt, at serien "Natportieren" havde hjulpet nødhjælpsarbejdere, når de befandt sig i konfliktramte områder.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Tom Hiddlestons kommentar fik hurtigt folk til tasterne, og det har nu fået stjernen til at sige undskyld.

- Min tale under Golden Globe blev ikke udtrykt elegant nok. Jeg var meget nervøs, og ordene kom forkert ud, skriver Tom Hiddleston på Facebook og fortsætter:

- Min eneste intention var at hædre de meget modige og tapre mænd og kvinder, som arbejder for Unicef UK, Læger uden Grænser og FN’s Fødevareprogram.

"High Rise"-kendissen er selv tilknyttet nødhjælpsorganisationen Unicef UK, hvor han har været ambassadør siden 2015.

Flere priser til serien

Under årets Golden Globe vandt Tom Hiddleston en statuette for sin hovedrolle i "Natportieren", der er instrueret af danske Susanne Bier.

Også Tom Hiddlestons kolleger fra serien blev anerkendt for deres præstationer.

Hugh Laurie løb med prisen for bedste mandlige birolle, mens Olivia Colman blev hædret for bedste kvindelige birolle.

Se Tom Hiddlestons Facebook-opslag her: https://www.facebook.com/twhiddleston/?fref=ts

/ritzau/FOKUS

Hvad tænker du...?

Mere fra forsiden

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.