Drik en kop kaffe for et længere liv

Hører du til typen, der ikke kan fungere fra morgenstunden uden en kop dampende varm kaffe i kruset? Men nager samvittigheden, når du har skyllet den tredje kop ned?

Foto: Colourbox

Hører du til typen, der ikke kan fungere fra morgenstunden uden en kop dampende varm kaffe i kruset? Men nager samvittigheden, når du har skyllet den tredje kop ned?

DANMARK: Så er der godt nyt. En ny undersøgelse har påvist en sammenhæng mellem folk, der dagligt drikker kaffe, og en 18 procent lavere risiko for at dø inden for de følgende 10-16 år.

Studiet er foretaget på over 500.000 mennesker på tværs af ti europæiske lande, og resultatet varierede ikke fra land til land. Resultatet er publiceret i Annals of Internal Medicine.

- Kaffedrikning var associeret med en reduceret risiko for død af forskellige årsager. Dette forhold varierede ikke på tværs af lande, lyder konklusionen i studiet "Coffee Drinking and Mortality in 10 European Countries".

Tre kopper dagligt

Om der er tale om en kausal effekt - altså hvor kaffen direkte fører til lavere dødelighed - kan studiet dog ikke konkludere. Men i de lidt over 16 år, studiet har varet, har der vist sig en sammenhæng mellem dem, der drak kaffe dagligt og en længere levetid.

Så hvis man nyder sine daglige kopper kaffe, så er der altså ingen grund til at droppe dem, så længe man ikke drikker litervis af den mørke drik.

- Kaffeindtag på cirka tre kopper dagligt med eller uden koffein er blandt andet associeret med lavere risiko for diabetes af størrelsesordenen 20-25 procent, fortæller Lars Ove Dragsted, der er professor i klinisk og forebyggende ernæring ved Københavns Universitet, og henviser til Vidensråd for Forebyggelses kafferapport.

Ifølge rapporten fra 2012 er der ingen grund til at fraråde folk at drikke kaffe, tværtimod ser et moderat indtag ud til at kunne have en gavnlig effekt.

- Daglig indtagelse af kaffe ser ud til at nedsætte risikoen for hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes, visse kræftformer - herunder kræft i lever, mundhule og svælg, tyktarm, endetarm og livmoder - Parkinsons sygdom og Alzheimer, siger Bente Klarlund, professor ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet.

Fakta: Her skal du passe på med kaffen

- Har man i forvejen en angstlidelse, kan koffein have en angstfremkaldende virkning.

- Gravide behøver ikke at droppe kaffen, så længe de holder sig under tre kopper om dagen. Det er usikkert, om et større indtag kan være skadeligt.

- Personer med et lavt calciumindtag kan have øget risiko for knoglebrud. Langt de fleste danskere får dog tilstrækkeligt calcium.

Kilde: Vidensråd for Forebyggelse.

/ritzau/FOKUS

 
luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.