Design-ikon viser kantet elbil

Den tidligere BMW-designer Chris Bangle bag opsigtsvækkende elektrisk bybil

Den tidligere BMW-designer Chris Bangle bag opsigtsvækkende elektrisk bybil
Inden døre kan fører og passagerer se på en stor skærm på 17 tommer, der betjenes på en ny og mere logisk måde end de kendte berøringsskærme.
Den tidligere BMW-designer Chris Bangle bag opsigtsvækkende elektrisk bybil
Den lille elektriske bybil ligner intet andet, og pladsudnyttelsen er ekstrem. Adgangen klares med skydedøre. Foto: Redspace
Den tidligere BMW-designer Chris Bangle bag opsigtsvækkende elektrisk bybil
Chris Bangle har før skabt design-revolutioner, nu vil han gøre det igen med den lille kantede elektriske bybil, Reds.

Hvis der er nogen, som har sat en dagsorden for bildesign i det nye årtusinde, må det være Chris Bangle. For 15 år siden delte amerikanerens design vandene med især BMW 7-serien med den kuffertlignende bagende, der hurtigt fik navnet "The Bangle Butt", ligesom de dengang nye 1- og 3-serie modeller fra Bangles hånd indeholdt et så banebrydende designsprog, at de skabte mode og i et vist omfang blev afspejlet hos mange andre bilmærker.

Nu er den karismatiske designer på banen igen med et projekt, som helt givet også vil skabe debat. Chris Bangle og hans italienske designstudio, Redspace, har nemlig udviklet en ny elektrisk bybil, der nærmest ligner en børnetegning af en bil gjort til virkelighed. Køretøjet er lige så kantet som en skotøjsæske, men der er en mening med galskaben. Bilen er skabt som et lille rullende hus, og det er noget, som er praktisk i de tætpakkede kinesiske storbyer, hvor trafikken ofte står stille en stor del af tiden.

Med puslebord

Projektet, som foreløbigt er døbt Reds (Revolutionary Electric Dream Space) er netop er vist på det store motorshow i Los Angeles og skal tages helt alvorligt. Bilen er nemlig udviklet sammen med det kinesiske firma CHTC Group, der ellers mest har gjort i lastbiler, men har planer om at få bilen på gaden inden for kort tid. Med en længde i underkanten af tre meter er den i underkanten af en Smart For Two, men ikke desto mindre er bilen effektivt udhulet som et halloween græskar, og der skulle være masser af plads inden døre. Adgangen klares af skydedøre, og der er endda et udhæng som på et hustag, så man kan komme i læ med tørt hår. I kabinen er der luft til fire personer, og der er endda plads til en femte, når bilen holder stille.

Samtidig kan sæderne drejes mod hinanden, lige som der kan være et bord i midten, og der er gjort plads til en slags puslebord på bagsædet, så den lille kan skiftes midt i myldretiden. Noget, som ikke er uinteressant, da bilen i høj grad skal rette sig mod unge familier.

Solceller i taget

Der er også plads til at bruge bilen som interimistisk kontor, når den holder på p-pladsen - eller som et ekstra værelse, hvor husets teenagere kan spille online. Igen noget, som især er interessant i de overfyldte kinesiske storbyer, men også vil kunne give frirum i en pulserende amerikansk storby.

Inden døre er en 17 tommer pop-up skærm integreret i instrumentbordet, så man kan se en sportskamp i ordentligt format, mens man slænger sig på bagsædesofaen.

Firmaet oplyser ikke noget om rækkevidde eller andre specifikationer, men der er indbygget solceller i taget, så man også kan hente energi, når bilen nu alligevel holder stille i køen.

Bilen har ikke selvkørende funktioner.

Hvad tænker du...?

Mere fra forsiden

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.