Derfor skal du bakke ind på en p-plads

Opgørelse viser, at antallet af skader falder, hvis bilister bakker ind på parkeringspladser

Opgørelse viser, at antallet af skader falder, hvis bilister bakker ind på parkeringspladser
Arkivfoto: Bo Lehm

DANMARK: Risikoen for skader er mindre, hvis du bakker ind på en parkeringsplads, end hvis du bakker ud fra den.

Sådan lyder det fra leasingselskabet ALD Automotive. Selskabet begyndte for to år siden at instruere sine kunder i baglæns parkering, og antallet af p-skader er faldet med 35 procent. Det viser en gennemgang af skader blandt ALD’s 12.000 forsikringstagere.

- Når vi skal ud fra en parkeringsplads, har vi ofte travlt med at komme af sted. Her kan det hurtigt gå galt, når man kun har bagrude og spejle til at få øje på fodgængere, cyklister og andre bilister. Det er meget lettere at orientere sig gennem forruden, siger Birgitte Skaarup, der er forsikringschef i ALD Automotive.

Dug, sne og is øger risikoen

Problemet bliver endnu større om vinteren, hvor duggede og tilfrosne ruder i en kold bil forhindrer et optimalt udsyn. Derfor er det især nu, det er en god ide at bakke ind, mens bilen er varm.

- Når du ankommer til parkeringspladsen, så udnyt, at bilens ruder og sidespejle som oftest er fri for dug, sne og is. Det besvær, du oplever ved at skulle bakke ind, er langt mindre, når bilen er varm, end hvis du skal bakke ud i en kold bil med dårligt udsyn, siger Birgitte Skaarup.

Hun anbefaler, at bilister øver sig i at bakke ind i en p-bås ved at finde et parkeringsområde med tomme pladser på begge sider.

Havarikommissionen anbefaler også, at bilister bakker ind i p-båse og for så vidt også indkørsler.

Hvad tænker du...?

Mere fra forsiden

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.