Danske julekalenderstjerner er i høj kurs i Hollywood

Flere af de danske skuespillere, der gør det godt i udlandet, har spillet med i julekalendere.

Flere af de danske skuespillere, der gør det godt i udlandet, har spillet med i julekalendere.
Foto: Alex Høgh Andersen

En del danskere har landet roller i Hollywood, og blandt de skuespillere har flere af dem medvirket i en dansk julekalender inden.

Her er fem danske skuespillere, der har spillet med i en dansk julekalender og siden landet roller i store udenlandske produktioner:

1) Marco Ilsø

Marco Ilsø havde rollen som Mikkel i TV2’s julekalender "Mikkel og guldkortet" fra 2008.

Ni år senere har den i dag 23-årige fremadstormende skuespiller rollen som Hvitserk i hitserien "Vikings", der vises på HBO. Han er også kendt fra "Fasandræberne".

2) Alex Høgh Andersen

Alex Høgh Andersen medvirkede i "Tvillingerne & Julemanden", som blev sendt i december 2013.

Den 23-årige skuespiller har ligesom Marco Ilsø landet en rolle i "Vikings".

I serien spiller Alex Høgh Andersen den lamme Ivar the Boneless, der må møve sig for at komme frem.

3) Sarah-Sofie Boussnina

Sarah-Sofie Boussnina medvirkede også i "Tvillingerne & Julemanden" fra 2013.

Den i dag 26-årige skuespillerinde har efter julekalenderen indspillet blandt andet History Channels kommende tempelridderserie "Knightfall".

Sarah-Sofie Boussnina har også færdiggjort storfilmen "Mary Magdalene", der har Rooney Mara og Joaquin Phoenix i hovedrollerne som Maria Magdalene og Jesus.

Kendt fra "Ludvig og Julemanden"

4) Alexandre Willaume

Alexandre Willaume spillede med i "Ludvig & Julemanden" fra 2011.

Den 44-årige skuespiller har for nylig færdiggjort indspilningerne til den kommende Tomb Raider-film, der har den oscarvindende Den danske pige-skuespillerinde Alicia Vikander i hovedrollen.

Han har også haft en lille rolle i Luc Bessons fantasyfilm "Valerian and the City of a Thousand Planets".

5) Jesper Christensen

Jesper Christensen spillede Santa i "Nissernes ø" fra 2003, som er den tredje julekalender i serien "Nissebanden".

Den i dag 69-årige skuespiller medvirkede tre år efter i Bond-filmen "Casino Royale" som skurken Mr. White. Rollen genoptog han også i "Quantum of Solace" fra 2008 og "Spectre" fra 2015.

/ritzau/

Hvad tænker du...?

Mere fra forsiden

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.