Danske elever er verdens bedste til at forstå samfundet

Danske skoleelever er klædt bedst på, når det handler om at forstå politik, demokrati og samfundsforhold

Danske skoleelever er klædt bedst på, når det handler om at forstå politik, demokrati og samfundsforhold
Foto: /ritzau/Henriette Dæhli

DANMARK: Det kan være svært at finde hoved og hale i, hvordan et samfund fungerer.

Men danske elever i 8. klasse klarer sig godt i den disciplin. De er nemlig verdens bedste til at forstå, hvordan både politik, demokrati og samfundet fungerer.

Det viser den internationale rapport ICCS.

94.000 elever fra 24 lande har medvirket i undersøgelsen. Den viser, at de danske elever ligger i spidsen foran de andre nordiske lande i undersøgelsen Finland, Sverige og Norge.

- Vi kan være meget stolte af det danske resultat. Undersøgelsen tyder på, at der på de danske skoler foregår en god undervisning af eleverne i forhold til politik, demokrati og samfundsforhold, siger undervisningsminister Merete Riisager.

Godt forhold til underviserne

Danmark ligger også i top, når eleverne skal vurdere klasseværelset. Her vurderer de danske elever klasseværelset som langt mere åbent end i de 23 andre undersøgte lande.

Derudover er danske elever meget positive over for forholdet til lærerne.

Som det eneste nordiske land ligger Danmark væsentligt over gennemsnittet for de lande, der vurderer relationen mellem lærer og elev som positiv.

ICCS undersøger, hvordan skolesystemer, skoler og lærere i hele verden forbereder eleverne på deres fremtidige liv som samfundsborgere.

På den ene side fokuserer undersøgelsen på elevernes viden på det samfundsfaglige område og på den anden side på elevernes holdninger og værdier.

Den viser også, at der mellem 2009 og 2016 er sket en mindre stigning i elevernes interesse for politik.

Samtidig har der i den periode været en markant fremgang i, hvor meget eleverne taler med deres forældre og venner om politiske og sociale emner.

De danske elever er i gennemsnit dem, som taler allermest med deres forældre og venner om politiske og sociale emner.

/ritzau/

Hvad tænker du...?

Mere fra forsiden

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.