Danmarks store provinsbyer vokser hurtigere end København

De 29 største danske byer har over de sidste 90 år fået forholdsvist flere indbyggere end hovedstaden.

De 29 største danske byer har over de sidste 90 år fået forholdsvist flere indbyggere end København. Arkivfoto. Free/Colourbox

De 29 største danske byer har over de sidste 90 år fået forholdsvist flere indbyggere end hovedstaden.

København. Holstebro, Køge og Herning. Det er tre af de danske byer, der er vokset mest eksplosivt over de seneste 90 år.

Og de er ikke de eneste med vokseværk. Tilsammen har de 29 største provinsbyer i Danmark fået 148 procent flere indbyggere siden 1926. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Momentum, der er Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev.

I samme periode er indbyggertallet i København kun steget med 90 procent. Den nye undersøgelse tegner dermed et billede af, at hovedstaden langt fra er det eneste attraktive sted at flytte til.

Det overrasker ikke Høgni Kalsø Hansen, lektor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

Han fortæller, at selv om folk er søgt mod byerne, har mange ikke ønsket at tage for langt væk.

- Vi kan se, at mange af provinsbyerne har oplevet vækst ved, at der er flyttet landbefolkning ind, siger han.

- Så befolkningen er blevet i de samme områder, men bor måske i byerne frem for i landdistrikterne.

Svær sammenligning

Han understreger dog, at det er svært at sammenligne København med de mindre byer.

I undersøgelsen forstås store provinsbyer som byer med mindst 20.000 indbyggere, som ligger uden for hovedstadsområdet.

Køge er blandt de byer, der har oplevet mest tilflytning. Her har man de sidste år arbejdet hårdt for at skabe job for at bevare tilstrømningen, fortæller borgmester Flemming Christensen (K).

- Vi har haft en langsigtet strategi med henblik på at tiltrække flere virksomheder og dermed nye arbejdspladser, siger han.

- Ved at udlægge større arealer, der kan tiltrække virksomheder inden for transport og logistisk, og ved at vi også får byggeriet af det nye universitetshospital, så får vi skabt op mod 10.000 nye arbejdspladser i de her år.

Høgni Kalsø Hansen er enig i, at det i høj grad er arbejdet, der får folk til at søge fra landområderne mod de store provinsbyer.

/ritzau/

 
luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.