Containere kan blive til nye studieboliger

København giver grønt lys til containerboliger til studerende. Andre studiebyer ser positivt på løsningen.

København giver grønt lys til containerboliger til studerende. Andre studiebyer ser positivt på løsningen.
Billige studieboliger i København. Foto: /ritzau/Borberg Thomas

DANMARK: September måned varsler en folkevandring til Danmarks studiebyer. Mange tusinde starter på en videregående uddannelse.

Men for mange er det desværre uden fast bolig.

Derfor tilbyder flere byggefirmaer at bygge midlertidige containerboliger til studerende, som kan stå i op til 10 år.

Thomas Jørgensen, der er bestyrelsesformand i Tempohousing Scandinavia, venter blot på kommunernes godkendelse for at starte byggeriet.

- Hvis vi får et praj om, at vi kan bygge 200 boliger, så kan vi gå i gang med det samme, siger han.

Beliggenheden er vigtigere end plads

Den nye planlov betyder, at midlertidige ungdomsboliger kan blive stående i ti år på områder, hvor der ikke er planlagt byudvikling.

Derfor har Københavns Kommune givet grønt lys til at opføre midlertidige ungdomsboliger i visse områder.

Direktør for Dansk Byplanlaboratorium Ellen Højgaard Jensen er meget positivt stemt over for det projekt.

- De studerende søger tag over hovedet og centrale boliger. De går ikke så meget op i plads og kvalitet, men mere hvor det ligger i byen, siger hun.

Andre studiebyer ser også positivt på projektet. Chefkonsulent i Alment Byggeri i Aarhus Kommune Jørn Hedeby påpeger, at Aarhus vil se nærmere på idéen.

- Vi er åbne for at se på det. Vi vil i starten af det nye år begynde at arbejde med det, siger han.

Odense- og Aalborg Kommune støtter op om projektet. Men mange års prioritering af ungdomsboliger i de to byer betyder, at meget få studerende står uden bolig efter de første par måneder.

Rådmand i By- og Kulturforvaltningen i Odense Jane Jegind vil hellere bygge permanente boliger.

- Vi har i en del år prioriteret at bruge hele vores almennyttige boligkvote på ungdomsboliger, der kan stå i op til 50 år.

Ifølge Dansk Byggeri er der på landsplan akut behov for godt 22.000 boliger i forbindelse med studiestart.

/ritzau/

Hvad tænker du...?

Mere fra forsiden

Annonce

Filialdød giver bedre og billigere online lån

Dansen har givet Iben Hjejle blod på tanden. Nu drømmer hun om at optræde i en musical.

Iben Hjejle afslører: Her er min nye karrieredrøm

Christian Nørgaard har været en af profilerne på Brøndbys hold, der topper Superligaen efter syv sejre i træk.

Brøndby-profil vil give den gas i jagt på VM-billet

Hver husstand vil bruge 4100 kroner ekstra på gaver, mad og drikke op til jul, spår Dansk Erhverv

Julehandlen bliver den største nogensinde

Shoppingsæsonen bliver fredag skudt i gang med Black Friday, men svindlere udnytter forbrugsfesten

Pas på: Black Friday er en festdag for svindlere

Efter 10 år som Hr. Skæg springer Mikkel Lomborg ud som musicalstjerne i Tivoli, men det går ud over familien.

Hr. Skæg som musicalstjerne: Mit familieliv lider

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.