Chef for prins Henriks hof siger op: For få opgaver

Prins Henrik udfører så få officielle opgaver, at hans hofchef nu opsiger sin stilling.

Prins Henrik udfører så få officielle opgaver, at hans hofchef nu opsiger sin stilling.
Foto: Martin Damgård

Chefen for prins Henriks hof har sagt sin stilling op.

Det fortæller hofchef Michael Bjørn Nellemann, der også er direktør i Det Obelske Familiefond, til netmediet Altinget.

Ifølge Nellemann skyldes opsigelsen, at prins Henrik har for få officielle opgaver.

- Jeg har sagt op, fordi prinsen har så få officielle opgaver. Grundlaget for stillingen er der ikke længere, siger Michael Bjørn Nellemann til Altinget.

Handlingen afspejler situationen

- Det er foregået i god ro og orden. Det passede meget godt med situationen, siger han.

Nellemann har været hofchef siden 1. maj 2015.

6. september blev det meddelt fra hoffet, at prins Henrik lider af demens, der blandt andet kan påvirke hans væremåde og dømmekraft.

Men allerede ved dronningens nytårstale i 2015 blev det meddelt, at prins Henrik gik på pension og kun ville deltage i officielle arrangementer i meget lille omfang.

Prins Henriks demensdiagnose betyder, at den 83-årige prins’ kognitive funktionsniveau er svækket, lyder det endvidere.

Det kognitive svigt er ifølge Rigshospitalet, der har undersøgt prins Henrik, større end forventeligt for prinsens alder.

Prins Henrik har i flere omgange været indlagt på hospitalet hen over sommeren i forbindelse med åreforkalkninger, som han i juli blev opereret for.

3. august vakte han desuden stor opsigt ved at bekendtgøre, at han ikke ønsker at blive begravet ved siden af sin hustru i Roskilde Domkirke som planlagt.

En beslutning, som dronningen ifølge kongehuset er "indforstået med".

Michael Bjørn Nellemann har ikke haft sin officielt sidste arbejdsdag ved hoffet, men han i praksis allerede holdt op, fortæller han til Altinget.

Han forventer ikke, at hoffet vil ansætte en ny i hans stilling.

/ritzau/

Hvad tænker du...?

Mere fra forsiden

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.