Biers tv-serie scorer Golden Globe-hattrick

Tom Hiddleston vinder en Golden Globe for sin hovedrolle i "Natportieren", der er instrueret af Susanne Bier.

Hugh Laurie. Foto: Reuters/Mario Anzuoni

Tom Hiddleston vinder en Golden Globe for sin hovedrolle i "Natportieren", der er instrueret af Susanne Bier.

BEVERLY HILLS: Tre skuespillere er natten til mandag dansk tid blevet hædret med en Golden Globe for deres præstationer i "Natportieren", der er instrueret af danske Susanne Bier.

Tom Hiddleston vinder prisen for året bedste mandlige hovedrolle i en miniserie.

Briten Hugh Laurie løber med prisen for bedste mandlige birolle, og Olivia Colman bliver hædret for bedste kvindelige birolle.

"Natportieren" var også nomineret til prisen som årets bedste miniserie, men den gik til "The People vs. OJ. Simpson: American Crime Story."

Det er lykkedes Ritzau at få en kort kommentar fra Susanne Bier fra salen, hvor hun er omgivet af de prisvindende skuespillere.

- Det er mega sjovt, det her. Tre skuespillerpriser. Det kan næsten ikke være bedre, når man er instruktør, siger Susanne Bier.

Spiondrama

"Natportieren" er den danske titel på et engelsk spiondrama, som er baseret på den britiske forfatter John Le Carrés roman fra 1993.

Den populære serie, der på engelsk hedder "The Night Manager", består af seks afsnit.

Den er produceret til den amerikanske tv-station AMC og britiske BBC One.

I Danmark er den blevet vist som "Natportieren" på DR1.

I september vandt Susanne Bier en Emmy-statuette for bedste instruktør for sit arbejde med "Natportieren".

Dermed blev hun den første danske instruktør, der er blevet hædret med både en Emmy og en Oscar.

/ritzau/

 
luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.