Arbejdsgiver kan ikke bare fjerne betalt pause

DR taber faglig voldgift om inddragelse af medarbejderes betalte spisepause, som var varslet til sommer

DR taber faglig voldgift om inddragelse af medarbejderes betalte spisepause, som var varslet til sommer
DR-medarbejdere beholder deres betalte frokostpause. Foto: Erik Refner/Scanpix

HELE LANDET: Medarbejderne i DR får alligevel lov til at beholde den betalte spisepause, som deres arbejdsgiver ellers havde varslet, at de ville miste fra og med denne sommer.

En faglig voldgift har afgjort, at spisepausen ikke kan afskaffes uden en overenskomstforhandling.

- Voldgiftsretten har slået fast, at spisepausen er et overenskomstanliggende. Vi tager afgørelsen til efterretning og respekterer naturligvis udfaldet, siger økonomidirektør Nikolas Lyhne-Knudsen fra DR.

Langvarig rettighed

På medarbejdersiden er der glæde over sagens udfald. En lang række faglige organisationer har været parter i sagen, herunder Dansk Magisterforening.

- Kendelsen understreger, at en langvarig rettighed ikke bare kan skrottes.

- Det er en vigtig sejr for fagforeningerne og fornuften, ligesom det er for medarbejderne i DR, hvis arbejdsuge ikke forlænges med 2,5 time for samme løn, siger foreningens formand, Camilla Gregersen.

Voldsom forringelse

Også formanden for Djøf Privat, Henrik Funder, er meget tilfreds med afgørelsen.

- At fjerne den betalte frokost svarer til arbejdstid, der udgør 7,2 pct. af lønnen. Det ville have været en voldsom forringelse.

- Man skal huske, at medarbejderne jo også står til rådighed i frokostpausen, siger han.

Varslingen om, at den betalte spisepause ville blive afskaffet, faldt for mere end to år siden, i forbindelse med at DR som et led i en ny medieaftale skulle finde penge på budgettet.

En voldgiftskendelse kan ikke ankes, og derfor står den ved magt.

/ritzau/

Hvad tænker du...?

Mere fra forsiden

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.