Alle blev bange for Carpenters tåge

Dengang, der ikke var smart computerteknik til at lave film, måtte man klare sig med sit håndværk. John Carpenter var en af de bedste. 16. januar fylder han 70.

Dengang, der ikke var smart computerteknik til at lave film, måtte man klare sig med sit håndværk. John Carpenter var en af de bedste. 16. januar fylder han 70.
Foto: Colourbox

Mange midaldrende og ældre husker stadig de gys, der ramte i biografens mørke under John Carpenters gyserfilm.

Måske husker nogle med både gru og en sød spænding "Tågen" fra 1980 om den lille by i Californien. Den plages af en mystisk tåge og spedalske, der omkom ved et skibsforlis ud for byen 100 år tidligere.

Eller hvad med "Christine" fra 1983 - bilen med de overnaturlige egenskaber?

Flere kender nok "Flugtaktion New York" fra 1981 med Kurt Russell. Filmen, hvor Manhattan er lavet om til et fængsel, og hvor den amerikanske præsidents fly styrter ned.

Der er gys og dramatik og John Carpenter for alle pengene.

Filminstruktøren fylder 16. januar 70 år, og hans storhedstid på det hvide lærred ligger over 30 år tilbage. Men specielt "Flugtaktion New York" har så meget krudt i sig, at den stadig vises på tv i ny og næ.

Carpenter har siden da lavet en del film og været med i forskellige projekter, der dog ikke har fået så meget succes som de gamle gysere.

Har også været aktiv på den musikalske scene

I 2015 sprang han ud som musiker med albummet Lost Themes - elektronisk musik - og det er siden blevet til yderligere to albums. Han har igennem tiden skrevet meget filmmusik.

Avisen The Guardian talte i oktober i fjor med Carpenter. Han stod da over for en koncertturné.

- Du har sagt, at der ikke er mange ting, der skræmmer John Carpenter, men at spille musik live er en af dem. Skræmmer din kommende turné dig?

- Det er ikke så skræmmende nu, svarer han.

- Jeg har overvundet min sceneskræk. Den begyndte i 60’erne, da jeg spillede et skuespil i highschool. Jeg glemte min replik foran hele skolen. Derfra kommer min skræk, men det går bedre nu.

Avisen skriver i øvrigt, at der er en nyindspilning af "Flugtaktion New York" på vej og også et nyt projekt med Carpenter-filmen "Maskernes nat".

- Hvad siger du til, at andre genindspiller dine film?

- Jeg elsker det, svarer Carpenter.

- Hvis bare de betaler mig nogle penge.

ritzau/

Hvad tænker du...?

Mere fra forsiden

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.