Afsløring: Årets Zulu Awards foregår på gyngende grund

Foto: Colourbox.

Årets Zulu Awards kommer til at foregå på gyngende grund, når det løber af stablen torsdag den 2. februar.

Prisuddelingen bliver nemlig for første gang nogensinde afholdt på Oslobåden, afslører TV 2 i en pressemeddelelse.

- Vi på Zulu har total optur over at skulle afholde Zulu Awards på Oslobåden i år, jubler redaktør Asger Schønheyder over for tv2.dk og fortsætter:

- Nu skal vi lige have styr på styrbord og bagbord, men når vi har det, så bliver Zulu Awards forhåbentlig alt det, som man elsker showet for brækket i tusind stykker og fordelt rundt på båden. Det er et kæmpe eksperiment, som vi glæder os helt sygt meget til, tilføjer han.

Skam-safari og færgebuffet

Suspekt, Gulddreng og Medina er blandt de artister, der trækker i matrostøjet og går om bord for at optræde til prisuddelingen, der foregår på tre dæk, mens komikeren Ruben Søltoft bliver aftenens kaptajn som showets vært.

- Jeg glæder mig faktisk så meget, at mine ører er ved at falde af, lyder det fra den 29-årige "Sjit Happens"-stjerne.

- Transport til Oslo. Og færgebuffet. Lækkert! Og nu også Skam-safari. Hvem skal med på Hartvig Nissens og lede efter Even?, joker Søltoft med reference til den hypede norske hitserie "Skam".

Tv2.dk oplyser nemlig, at Oslobåden ikke sejler, mens showet finder sted.

Der skal uddeles priser i 12 kategorier, og det er suverænt seerne, der bestemmer, hvem der skal vinde de eftertragtede statuetter.

Det sker ved en afstemning, der offentliggøres fra 10. til 12. januar, og der kan stemmes helt frem til 2. februar klokken 16.

/ritzau/FOKUS

Mere fra forsiden

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.