Slut med buræg i Netto og Bilka

Samtlige butikker under Dansk Supermarked Group er holdt op med at sælge buræg

Samtlige butikker under Dansk Supermarked Group er holdt op med at sælge buræg
PR-foto: Claus Sjödin/CSPress.dk

DANMARK: Så er det slut med at købe buræg i Netto og Bilka.

Det sker som en del af Dansk Supermarked Groups ambition om højere dyrevelfærd, hvilket ikke levner plads til æg fra burhøns. Allerede sidste år blev der stoppet for salg af buræg i Føtex og Salling.

- Bedre dyrevelfærd er blandt hovedområderne i vores indkøbsstrategi, siger Jeppe Dahl Jeppesen, som er indkøbsdirektør i Dansk Supermarked Group.

Ægproducenterne har været længe om omstillingen

Bilka, Føtex, Netto og Salling har gennem nogle år arbejdet på at fremme salget af skrabeæg, æg fra fritgående høns og økologiske æg. Siden 2015 er buræg ikke blevet markedsført. Dog udfases de først nu, fordi det har taget flere år at omlægge produktionen for ægproducenterne. Udfasningen er sket i samarbejde med Dava Foods, der er landets største leverandør af æg.

- Vi følger både forbrugernes og Dansk Supermarked Groups ønsker om øget dyrevelfærd, og vores danske leverandører af æg har investeret i nye produktionssystemer med forbedret dyrevelfærd til følge, siger Ivan Noes Jørgensen, direktør i Dava Foods.

Hos Dyrenes Beskyttelse betegner direktør Britta Riis udfasningen af buræg som en vigtig milepæl i arbejdet for bedre dyrevelfærd.

Buræg findes dog stadig som ingrediens i nogle produkter. Dansk Supermarked Group arbejder på at få udfaset de såkaldte skjulte buræg fra sine egne varemærker inden udgangen af 2019.

Hvad tænker du...?

Mere fra forsiden

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.