Julehandlen bliver den største nogensinde

Hver husstand vil bruge 4100 kroner ekstra på gaver, mad og drikke op til jul, spår Dansk Erhverv

Hver husstand vil bruge 4100 kroner ekstra på gaver, mad og drikke op til jul, spår Dansk Erhverv
Arkivfoto: Michael Bygballe

DANMARK: Danskerne vil i år bruge flere penge på julegaver end nogensinde tidligere. Den solide danske økonomi skaber optimisme, og det smitter af på forbrugernes købelyst.

Derfor forventes julehandlen at sætte rekord i år. Det viser en prognose fra Dansk Erhverv, skriver Finans.

- Der er tydelige tegn på, at den danske økonomi er i fremgang. Beskæftigelsen er i år steget med 45.000 personer, og det øger den disponible indkomst, så der er flere penge til julegaver. Derfor forudser vi, at julehandlen vil ride med på den positive bølge og vokse med to-tre procent, siger Henrik Hyltoft, markedsdirektør i Dansk Erhverv.

Organisationen repræsenterer en stor del af detailhandlen, og ifølge prognosen vil julehandlen i år udgøre 11 milliarder kroner. Det svarer til, at hver husstand i gennemsnit bruger 4100 kroner ekstra op til jul sammenlignet med resten af året.

En stadig større andel af julehandlen sker online. Dansk Erhverv vurderer, at ikke mindre end en fjerdedel af julehandlen vil ske på nettet.

Fysiske butikker under pres

Sidste år var andelen på 22 procent. Dermed er det nethandel, som trækker hele væksten, skriver Finans.

Netop stigende handel på nettet presser de fysiske butikker, og dele af detailhandlen har derfor haft en afmatning i salget.

For store dele af detailhandlen er julen helt afgørende for, om året bliver en succes eller en fiasko. Det gælder blandt andet for isenkrambranchen, hvor en tredjedel af omsætningen ifølge Dansk Erhverv hentes i november og december.

- Julehandlen er årets vigtigste periode, som vi forbereder os på hele året, siger Frederik Brønnum, administrerende direktør i Imerco, til Finans.

Han forventer, at kæden i år vil øge salget med mellem tre og fem procent.

/ritzau/

Hvad tænker du...?

Mere fra forsiden

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.