Få styr på bagagereglerne til storbyferien

Tager du på en weekendtur til London eller Paris, kan det være godt at kende bagagereglerne hos lavprisselskaberne, da de alle har forskellige ordninger.

Tager du på en weekendtur til London eller Paris, kan det være godt at kende bagagereglerne hos lavprisselskaberne, da de alle har forskellige ordninger.
Fremover er det kun passagerer, der har købt en såkaldt "Priority Boarding" eller en "Plus-pakke", der både kan medbringe en kabinekuffert og en lille taske om bord på et Ryanair-fly. Scanpix/Simon Læssøe

København. Skal du på en kort smuttur her i vinterkulden, er en kabinekuffert ofte nok til bagagen.

Selv om det efterhånden er blevet helt almindeligt både at have en kuffert og en håndtaske med i flyet, skal du ikke længere tage det som en selvfølge - især hvis du rejser med et lavprisselskab.

Det fortæller Lars Thykier, der er administrerende direktør hos Dansk Rejsebureau Forening.

- Alle flyselskaber har forskellige regler, og i dag handler det ikke kun om størrelsen på kufferten, men også, hvor meget den må veje. Det er meget forskelligt, hvad der skal til, for at kufferten bliver godkendt, siger han.

Senest har lavprisflyselskabet Ryanair ændret regler i forhold til at kunne medbringe både en kabinekuffert og en håndtaske. Fra 15. januar 2018 kan du nemlig kun få lov til det, hvis du har betalt for det via en såkaldt "Priority Boarding".

Vælger du ikke at betale ekstra, kan du kun medbringe håndtasken i flyet, mens kabinekufferten bliver tjekket gratis ind ved gaten.

Og nye regler som disse kan vi godt forvente bliver hverdag hos andre lavprisflyselskaber, forventer Lars Thykier.

Han råder derfor rejsende til at tjekke flyselskabets regler, inden man møder op i lufthavnen.

- Skal du rejse med et lavprisflyselskab, så skal du være opmærksom på, hvad flyselskabets begrænsninger er på kufferten, siger Lars Thykier.

Du kan sikre dig før afgang

Et andet godt råd er at betale hjemmefra, hvis du på forhånd ved, at du skal have en stor kuffert med på ferien.

- Skal du have en kuffert med, som ikke er inkluderet i prisen for rejsen, så betal for den, før du kommer ud i lufthavnen. Betaler du først derude, kan du godt forvente, at det koster det dobbelte end på hjemmesiden, siger Lars Thykier.

Hos Forbruger Europa i Danmark har man allerede fået henvendelser fra forbrugere, der ikke var klar over flyselskabernes regler om kabinekufferterne.

Her slår leder Lars Arent dog fast, at der ikke er noget at gøre - det er nemlig flyselskaberne, der bestemmer.

Han råder derfor folk til på forhånd at tage deres forholdsregler, skulle kufferten bliver afvist i gaten.

- Der er nemlig en begrænsning på, hvor meget du er forsikret for i lastrummet. Udfordringen kan derfor være, at bliver din kuffert lagt i lastrummet med din computer i, og går den i stykker, så er du dækket af maksimalt 10.000 kroner, siger Lars Arent fra Forbruger Europa.

Husk derfor at tage alle værdigenstande op, før kufferten bliver tjekket ind og ryger i lastrummet, fortæller Lars Arent.

Fakta: Ryanairs nye bagageregler

- Fra 15. januar 2018 har flyselskabet Ryanair lavet nye bagageregler i forhold til at medbringe en kabinekuffert i flyet.

- Fremover er det kun passagerer, der har købt en såkaldt "Priority Boarding" eller en "Plus-pakke", der både kan medbringe en kabinekuffert og en lille taske om bord på flyet.

- Har du ikke købt det, skal du efterlade din kuffert ved gaten, og så bliver den gratis tjekket ind i lastrummet. Du må fortsat gerne have den lille taske med om bord.

Kilde: Ryanair.

/ritzau fokus/

Hvad tænker du...?

Mere fra forsiden

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.